Nu gider jeg ikke høre på flere tossede påstande om minksagen!

Af Pelle Dragsted

Nu gider jeg ikke høre på flere tossede påstande om Enhedslisten og minksagen!
Påstande om at EL skulle have opgivet sin principfaste tilgang til denne type sager, eller at vi skulle holde hånden under Mette Frederiksen.

Selvom det kan være svært at forstå for politiske kommentatorer, som ser taktik og gustne motiver alle vegne, så er Enhedslistens konklusioner i denne sag resultat af præcis de samme nøgterne og principielle overvejelser som vi anlægger i alle andre sager.

Der er ganske enkelt ikke på baggrund af gransknings-kommissionens rapport grundlag for en rigsretssag mod Mette Frederiksen. Så kedeligt og så enkelt er det.

Kommissionen slår klokkeklart fast, at hun ikke var vidende om, at der ikke var hjemmel til at aflive den sidste femtedel af minkene. Og at hun ikke var blevet gjort opmærksom på det af de embedsfolk, som har ansvaret for at sikre at den slags indgreb har hjemmel. Hun har også overholdt sin sandhedspligt overfor Folketinget.

Begge ting i klar modsætning til Støjberg, som adskilte kæresteparrene selvom hun vidste det var ulovligt og løj om det for folketinget siden.

Nogle har peget på, at kommissionen ikke har taget stilling til grov uagtsomhed, som også kan være i strid med ministeransvarsloven. Men rigsretssager er noget særligt og meget alvorligt. De tages sjældent i anvendelse og det skal handle om grove lovbrud.

Der er kun ét tilfælde på en rigsret om uagtsomhed og den er mere end 100 år gammel, og her var ministeren netop advaret utallige gange uden at gribe ind.

Hvorfor så ikke lade retten afprøve det? Fordi det ville skabe en præcedens, for at rejse rigsretssager for alle mulige forseelser. Og fordi det er stærkt urealistisk at statsministeren faktisk ville blive dømt, som tre professorer i jura slår fast i dagbladet Information i dag.

Havde kommissionen konkluderet, at Mette Frederiksen havde vidst at der manglede hjemmel, eller at hun havde misinformeret folketinget, så havde Enhedslisten ikke rystet på hånden, og så havde statsministeren ikke længere været statsminister.

Enhedslisten handler i denne sag som altid uden at skelne mellem rød og blå. Som vi gjorde da vi væltede Mogens Jensen for hans ansvar i minksagen i 2020. Som vi gjorde da vi væltede transportminister Benny Engelbrecht for at lyve for folketinget tidligere på året, og som vi gjorde da vi stemte imod regeringsn ønske om at ophæve Claus Hjort Frederiksens parlamentariske immunitet.

Ingen kan regne med Enhedslistens hånd under sig hvis de lyver for folketinget eller bryder loven med åbne øjne. Uanset om de er røde eller blå. Hverken i går, i dag eller i morgen.

Og til de blå politikere der nu taler højstemt om retsstat og demokrati: Spar mig for jeres endeløse hykleri.

Jer der ikke havde modet eller viljen til at stille Støjberg til ansvar dengang hun var minister og åbenlyst brød loven.

Jer, der brugte et snævert flertal til at lukke Irakkommissionen, og forhindrede at der blev placeret et politisk ansvar for den største udenrigspolitiske skandale siden 2. verdenskrig.

Jer, der der var tavse overfor Lars Løkkes mange skandalesager.

I er de absolut sidste der skal belære Enhedslisten om retsstat og folkestyre.

Del gerne videre.