Af Hans Henrik Schwab
MARTIN HALL HAS LEFT THE BUILDING
Meddelelsen om Martin Halls død har også ramt mig om et chok og det seneste døgn fremkaldt en række erindringsbilleder og flashbacks:
Tilbage i midten af 90’erne indledte Martin Hall og jeg på Borgens Forlag et redaktionelt samarbejde, som on and off strakte sig ind i de næste par årtier, hvor det blev til adskillige bogudgivelser i forskellige genrer: romaner, digte, essays og hudløst autobiografiske tekster etc. Det er således værd at erindre, at Martin ikke kun var en gudsbenådet musiker og komponist, men også en mere end almindeligt velskrivende skønlittterær forfatter, som allerede i 1983 blot 20 år gammel var debuteret på Borgen med tekstsamlingen GENOPBYGGELSEN ER STØRRE END SELVE SKABELSEN – et par år efter lp-debuten med Ballet Mécanique og samtidig med optagelsen på Kunstakademiets billedkunstneriske linje. Et vaskeægte vidunderbarn – og en sand multikunstner i et land, hvor vi har en tendens til at nære en skepsis over for mennesker, der behersker mere end én kunstart.
Martin debutroman, VERDENDAGENE (1996), som jeg havde æren at redigere, var en roman, der vist helt nye – også uventet humoristiske – sider af hans mangefacetterede talent. Ganske som det samtidige album RANDOM HOLD. Begge udgivelser havde end bredere appel, end man var forvænt med fra den eksklusive, introspektive kunstners hånd. Da årtiet – og århundredet – gik på hæld, blev VERDENSDAGENE i Politiken ligefrem omtalt som et værk, der burde have været nomineret til avisens afstemning om den bedste danske bog i det 20. århundrede!
Fotoet her stammer netop fra en fin de siècle-forårsaften i 1999, da det gamle århundrede lakkede mod enden, og hvor Martin på L&R læste op fra sin ny samling prosadigte, UDEN TITEL, som selv Lars Bukdahl måtte rose som ”fornøjelige opblæstheder”. Billedet har jeg fået af Martins forfatterkollega Ditte Steensballe, der ved samme lejlighed debuterede som lyriker med samlingen UNDER NATTENS SØVN (som fik flotte anmelderord med på vejen af en anden afdød firserlegende, F.P. Jac).
Ved et tilfælde mødte jeg i forgårs Ditte cirka fem minutter efter at have modtaget den rystende meddelelse om Martins død. Vi delte chokket og sorgen, og Ditte – der i øvrigt bor et stenkast fra Martins lejlighed på Frederiksberg – mindede mig om en lille detalje fra den aften i ’99:
Martin indledte aftenens arrangement med sin oplæsning fra UDEN TITEL, men da turen efter pausen kom til den debuterende Ditte, var Martin og hans entourage draget videre, fordi musikeren Martin Hall samme aften skulle give koncert ude i byen – hvilket fik mig som aftenens moderator til at indlede anden afdeling med disse ord og slet skjult reference til en anden legendarisk artist:
”Martin Hall has left the building”.
Nu har Martin for altid forladt bygningen …
NB Et ekstra lille erindringsbillede, der pludselig kom til mig som ’comic relief’ midt i chokket: En morgen i 1995 gik jeg tur med min lille datter i barnevognen, da vi på Godthåbsvej mødte den som altid yderst velekviperede Martin. Han og jeg indledte en passiar, da min datter fra barnevognen pludselig rakte sin hånd frem mod Martin – der som den sande gentleman, han i alle livets forhold var, belevent trykkede hendes lille barnehånd med sin elegant behandskede hånd. En veritabel verdensmand.
Foto: Thyra Hilden
bongorama.dk 