PRESSEMEDDELELSE
MARTIN HALL HAR FORLADT DENNE VERDEN
Den danske sanger, musiker, sangskriver, digter, forfatter, producer m.m. er afgået ved døden tirsdag d. 21. juli i sit hjem på Frederiksberg, af et hjertestop. Han blev 63 år.
Martin Hall er født den 26. april 1963, og markerede sig i starten af 1980’erne med de to bands Ballet Mécanique og Under For, hvorefter en lind strøm af musikudgivelser udkom, primært i eget navn, i alle årene.
Debuterede som digter og forfatter i 1983, og udgav adskillige former for litteratur op gennem årene.
Martin Hall anses som en af de mest produktive danske kunstnere nogensinde, og hans omfattende diskografi og bibliografi kan ses på martinhall.com
Derudover kom hans karriere vidt omkring, og han oplevede sågar at være talentshow-dommer på DR, TV-vært på DK4 og producer og sangskriver for populære navne som Hanne Boel og Caroline Henderson.
For en mere uddybende tidslinje ift. Martin Halls karriere, henviser vi til martinhall.dk/tidslinje
Danmark har mistet en af de mest originale og vedholdende kunstnere – der også nød stor respekt i udlandet.
En privat bisættelse vil finde sted.
Ære være hans minde.
På vegne af familie og pårørende,
Isidor Shoshan (Martin Halls søn)
Peter Mesnickow (Martin Halls professionelle samarbejdspartner og ven)
Alle spørgsmål og pressekontakt bedes stiles til Peter Mesnickow (Target Group) på peter@targetgroup.dk
Foto: Robin Skjoldborg