Af Leif Lønsmann
GREGERS
”Følelsesporno” og ”Papnæsejournalistik” skreg kritikerne. ”Fornyende og forfriskende” skrev anmelderne.
Den 22.februar 1979 skabte Gregers Dirckinck-Holmfeld sammen med Hans Georg Møller (”Gorm”) tv-historie med programmet ”Kanal 22” (senere ”Lørdagskanalen”), som i de kommende år skulle blive Danmarks mest sete, mest populære og mest udskældte tv-program.
“Gorm og Gregers” og deres team brød både grænser og tabuer. Med en blanding af underholdende indslag, levende musik og seriøs journalistik præsenterede de, med et levende publikum i studiet, et hidtil uset tv-format, som tirrede nogen og tryllebandt andre. Samtidig brød de en række tabuer, både i forhold til de emner, de behandlede og i form af de medvirkende, de inviterede ind i tv-studiet. Prostitution blev beskrevet af prostituerede, kriminalitet af kriminelle, racisme af racister osv. Og hvis de ikke kunne skildre virkeligheden, rekonstruerede de den med statister, som i et indslag om fastspænding i psykiatrien, hvor en fastspændt person blev trillet ind i studiet i en hospitalsseng for at demonstrere hvad der skete bag de lukke døre i dansk psykiatri.
At servere dybt alvorlige emner i en sovs af underholdning var en tand for ”kulørt” for mange. ”Skandaler, sensationer, kværulanterier, tårepersere og præmiekonkurrencer, garneret med kandiserede æbler i sød sovs af letbenet show og pop-musik hører simpelthen ikke til på en dansk tv-kanal”, mente Næstved Tidende. En sjællandsk læge organiserede en proteststorm mod TV Byen, med 600 enslydende klager over programmet. DRs journalistiske tillidsmænd frygtede at programmet ville devaluere den seriøse journalistik ved at blande underholdning ind i det.
Det politisk udpegede Radioråd var kritisk lunkne i deres vurdering af programmet, men turde ikke forbyde det. Med tre millioner seere opnåede programmet og dets værtspar en folkelig immunitet mod kritikken og kunne og turde derfor gå op imod den. Da de i 1983 modtog ”Se & Hør”s tv-pris på 10.000 kroner donerede de beløbet til efteruddannelse af Radiorådet, som de mente havde et efterslæb i forståelsen af tv-mediet og dets rolle og frihed i et demokrati.
20 år senere blev jeg selv belært af Gregers, som mente at jeg gjorde mig skyldig i nedbrydningen af Danmarks nationale sammenhængskraft, da jeg foreslog at forkorte den minutlange transmission af Rådhusklokkerne i radioen. I et indlæg i Ekstra Bladet kaldte han mig »Klokkeren fra DR«. I dyb alvor, men med et vennesælt smil lige nedenunder. Og sådan var han selve personificeringen af Kanal 22’s vellykkede sameksistens af alvor og humor.
Gregers døde torsdag den 2.juli. Men hans tv-arv kan ses og genses på Det Kongelige Biblioteks DR-arkiv: https://www.kb.dk/find-materiale/dr-arkivet/find?q=%22l%C3%B8rdagskanalen%22&start=0&sort=score%2520desc
Foto: © Søren Bidstrup
bongorama.dk 