Altid ballade

Af Allan Mylius Thomsen

EN LITER SØD 1955
Der var engang hvor vi købte mælk i klare flasker, smør, æg o.l. hos ismejeriet. Der var personalet altid iført hvide kitler. I begyndelsen var mælkeflaskerne lavet af klart, ufarvet glas, men i 1959 indførtes mælkeflasker fremstillet af brunt glas, som skulle beskytte mælken imod sollys og beskytte mælkens C-vitaminer. Dengang man fik mælk i flasker, var der forskellige farver på kapslerne alt efter indholdet.
Et af ismejerierne fra Nørrebro medvirkede i Nordisk Films ”Altid ballade” fra 1955, instrueret af den senere Oscarvinder Gabriel Axel. Filmen gives der en realistisk skildring af et arbejderhjem på Nørrebro. Den handler om fabriksarbejder Otto Nielsen og hans kone Helga bor i en toværelses lejlighed i en trist Bregnerødgade på Ydre Nørrebro, hvor S-togene stadig buldrer forbi udenfor vinduerne. Men sådan noget kan man naturligvis vænne sig til. De har fem børn, og det er ofte vanskeligt at klare de daglige udgifter.
Her ses en ung Annie Birgit Garde, født Hansen, i rollen som datteren Maja th. der fik arbejde i et lokalt ismejeri. Hun står med en af de gamle klare mælkeflasker. Hun står sammen med den stramtandede ejer af ismejeriet fru Rasmussen, spillet af Karen Lykkehus.
Foto Nordisk Film.