Af Hans Henrik Schwab
REQUIEM OG MESSE FOR EN STOR LYRIKER
BO GREEN JENSEN er de sidste par døgn blevet mindet som den store forfatter og kulturskribent, han uomtvisteligt var. Måske tiden nu endelig er kommet til også at genlæse og rehabilitere LYRIKEREN Bo Green Jensen.
Jeg tilhører således den generation, der i 1981 blev blæst omkuld af Bos debutdigtsamling REQUIEM OG MESSE, som varslede et nyt dystert årti med sine storslåede apokalypser, dystopiske vinterlandskaber og eskatologiske undergangsvisioner: en svanesang for fulde gardiner! Med sine mørke digte formulerede og ramte han en ny generationsfølelse spot on. Vi unge følte os i firserne som Bo Green Jensens ”Sønner af den tavse tid” og ventede ikke på Godot, men på Enola Gay – dvs. atombomben, jf. digtet om Hiroshima-bombepiloten ”Venter på Enola Gay” i digtsamlingen med den betegnende mørke titel, MONDO SINISTRO (1983). Måske vor tids unge generation, der vokser op med klimakrise og ny trussel om atomar udslettelse, vil kunne spejle sig disse digteriske dystopier om ”Det golde land” (en af bogens mange intertekstuelle hilsener til T.S. Eliots allusionsdigtning) – det golde land, hvor selv sommeren er sort. Øko-digtning, før begrebet fandtes. Også derfor må tiden være inde til genbesøge og reaktualisere Bos voluminøse lyriske forfatterskab.
I det efterfølgende årti var undergangen blevet afblæst, og det er symptomatisk, at Bos ny digtsamling i halvfemserne, EN KRANS TIL DE FALDNE (1992), nok slutter med ”Ragnarok-scenariet” og ”Verdens destruktion”, men i overensstemmelse med den nordisk mytologi og kosmologi lader verden genopstå: ”Hænder skal pleje/den sårede ven/Og Jorden vil dreje/om solen igen”. Op til denne digtsamling havde Bo da også selv sat nyt liv i verden: datteren Laura, som bogen er dedikeret til, og som han på den første københavnske bogmesse i 1992 – lige inden han skulle interviewe det års hovednavn, Fay Weldon – stolt præsenterede for mig med ordene: ”Vil du se noget virkelig smukt?”
Det var således i starten af dette lysere årti, at jeg selv lærte Bo at kende på Borgens Forlag, hvor jeg lige var blevet ansat som lyrikredaktør. I 1991 havde jeg sågar den ære at stå for udgivelsen af det ultimative udvalg af hans digte fra det næsten 1400 sider store syvbindværk ROSENS VEJE – den septologi, der var blevet skudt i gang med ovennævnte epokeskabende digtsamling. Udvalget, der kom i Café Borgen-serien – der var noget så sjældent som en paperbackserie alene tilegnet lyrik – markerede Bos 10-års forfatterjubilæum, og det blev fejret med et oplæsningsarrangement i Huset, hvor også Bos nære ven og Borgen-forfatterkollega, den kongeniale Klaus Lynggaard, læste op. Klaus var således også debuteret som lyriker i 1981, med VINTERKRIG (titlen siger alt om tiden), og deres respektive forfatterkarrierer forløb derfra nærmest parallelt – fra firsernes generationsdefinerende digtsamlinger og ungdomsromaner til de senere års veloplagt velskrevne og encyklopædiske vidende anmeldelser i Weekendavisen: Bo om film, Klaus om musik. De er begge savnet i avisens spalter.
Mens Bo stadig skrev for WA, boede han og jeg en årrække i samme kvarter for enden af Godthåbsvej på Frederiksberg, hvor han i kælderen opbevarede sin mildest talt omfattende samling af bøger, lp’er, film etc. (selv om det hele tilsyneladende var sikkert arkiveret i hans hoved!). Siden han for en halv snes år siden flyttede ud af byen, har jeg savnet denne markante, altid sortklædte skikkelse i gadebilledet – hvor han ofte fulgtes med en af sine små døtre i hånden. Nu har Bo så definitivt gået den sidste tur gennem kvarteret, og en skygge mindre – men hvilken skygge! – befærder Godthåbsvej …
Et par år efter det nævnte jubilæumsarrangement sad jeg ved siden af Bo i Tivolis koncertsal til Grande Godbye Galla-arrangementet, hvor vi sagde farvel til en anden stor Borgen-lyriker, der lige var gået gennem byen sidste gang: Dan Turèll. I dag vil jeg ønske Bo et lige så grandiost Goodbye!
NB Bo Green Jensens sidste bog, EN KUGLE AF LIV: personlige papirer 2012-2018, udkom i 2019 på mit nuværende forlag, Frydenlund (forlaget Forlaget Alhambras moderforlag).
bongorama.dk 