Af Allan Mylius Thomsen
På Blågårds Plads demonstrerer Danmarks Kommunistiske Ungdom tv., med rødfrontshilsen, mod Konservativ Ungdom th., der svarer igen med den oprakte højre arm.
Søndag den 29. september 1935 afholdt Konservativ Ungdom (KU) en stor demonstration på Blågårds Plads på Nørrebro. Det udløste et bråvallaslag mellem KU, og Danmarks Kommunistiske Ungdom (DKU). Sidstnævnte havde organiseret en moddemonstration under parolen ”Vis de grønne Fascister at København er rød”.
De Konservatives gruppeformand i folketinget, juristen Victor Pürschel (1877-1963) var en af hovedtalerne. Han var en markant konservativ politiker i 1920’erne, men blev efterhånden kørt ud på et sidespor i magtkampen med partifællen, John Christmas Møller (1894-1948). Pürschel undergik i mellemkrigstiden en radikalisering.
I 1938 blev Pürschel truet med ekskludering af partiet på grund af sit samarbejde med den nazistiske pastor, Anders Malling (1896 – 1981). Samme år forlod Pürschel selv partiet som protest mod Det Konservative Folkeparti forlig med den socialdemokratisk-radikale regering om en ny grundlov. Han stod herefter i spidsen for partiet ”Nationalt Samvirke” og et mislykket forsøg på at forene højrefløjen i ”Den Nationale Liga”. I 1941 blev han formand for det højreradikale ”Dansk Folkeparti” (1941-43), som han imidlertid allerede samme år forlod på grund af dets tiltagende nazificering. Herefter spillede Pürschel ingen videre rolle i dansk politik.
Da KU’erne skulle forlade Blågårds Plads, kom det til et voldsomt sammenstød med aktivister fra DKU. 225 udkommanderede politifolk kunne slet ikke forhindre kaos og omfattende gadekampe. Ifølge pressen blev Victor Pürschel slået omkuld og ilde tilredt med stokkeslag.
Det hele udviklede sig til omfattende slagsmål med kommunister og lokale beboere, hvilket symboliserede 1930’ernes skarpe politiske polarisering i København. KU havde grønne dobbeltdugede silkefaner. Politiet havde hyr med at stoppe DKU-ernes stormløb mod KU’s faneborg. Efter sigende, var der ikke en DKU-pige på Nørrebro, med respekt for sig selv, der efter ”Slaget på Blågårds Plads”, ikke havde en grøn silkenederdel. På flagstængerne kom der nu røde faner.
Slaget førte til øget politisk fokus på politisk gadeuorden, og var med til at forme datidens lovgivning mod politiske uniformer og optøjer.
Foto Københavns Museum.