Af Allan Mylius Thomsen
Tove Ditlevsen (1917 – 1976) spiller på den ”enarmede” på værtshuset ”Det Runde Hjørne”, Enghavevej 32 C, hjørnet Hedebygade. Dateret 1967.
Hun voksede op i baghuset i Hedebygade 30A, 4. th. Vesterbro var et kvarter med stor arbejdsløshed og fattigdom, præget af den verdensomspændende økonomiske krise efter første verdenskrig. Det kom til at præge hende livet igennem. “Barndommen er lang og smal som en kiste, og man kan ikke slippe ud af den ved egen hjælp,” skrev hun.
Hun voksede op som datter af Kirstine Alfrida Mundus (1890-1965) og fyrbøder Ditlev Nielsen Ditlevsen (1880-1972). Som purung, skal Tove Ditlevsen efter sigende havet forsøgt sig som skuespiller på dilletant teateret på Stjernekroen på Tingvej 41. Hun opsøgte siden ofte sit barndomskvarter, bl.a. i forbindelse med interview i pressen.
Selv om hun klarede sig godt i skolen, og hendes lærer anbefalede hende at hun fortsætte i gymnasiet, sagde hendes forældre nej, og skaffede hende i stedet en “plads i huset”. I den selvbiografiske ”Barndommens gade” (1943) fortæller hun, at hun fik nye sko til sin konfirmation, og at hendes mor da sagde til hende: “Ja, det er så de sidste par sko, vi forærer dig.” – og derved lod hende forstå, at hun i forældrenes øjne kun havde været en udgiftspost, de nu var fri for. Oplevelsen rystede Ditlevsen så meget, at den går igen i flere af hendes noveller.
”Barndommens Gade” som er en bred social skildring af proletarpigens opvækst, anses af mange som et kvindeligt sidestykke til Martin Andersen Nexøs (1869 – 1954) klassiske værker.
Tove Ditlevsen debuterede 1937 med digtet “Til mit døde barn” i tidsskriftet ”Vild Hvede”. Digtsamlingen ”Pigesind” (1939) blev rost for at udtrykke ægte kvindelighed.
Men på det litterære parnas var hun ikke velset på grund af sin proletariske baggrund. I hendes egen samtid blev Tove Ditlevsens kritiseret af anmeldere og modernistiske forfattere som Klaus Rifbjerg og Jess Ørnsbo. Hun sagde selv, at de unge digtere så hendes poesi som noget af en ”klingklang-affære”, fordi den rimede og var sat op som klassiske digte.
Men kvindebevægelsen i 1970-erne tog hende op igen. Der blev udgivet to væsentlige Tove Ditlevsen-pladealbum, ”Pigesind”(1975) med Mathilde og ”Kvindesind”(1978) med Anne Linnet. Titelnummeret på Anne Linnets anden Tove Ditlevsen-plade ”Barndommens gade” (1986) blev effektfuldt anvendt i Astrid Henning-Jensens filmatisering af romanen samme år.
Det Runde Hjørne, Enghavevej 32C var først færdigbygget i 1881 og allerede der var der et værtshus ifølge Politiets Mandtalsliste, som lå der frem til 1919 ifølge Krak. Fra 1923 optræder navnet “Det Runde Hjørne”. Det var også et af de lokalværtshuse, der bukkede under da ”byfornyelsen” ramte Vesterbro. Det lukkede i 1988. I dag er det gamle værtshus, på hjørnet af Hedebygade, indrettet til Frelsen Hærs ”Den Åbne Dør” – Kvindekrisecenter for voldsramte kvinder og deres børn.
Tove Ditlevsens liv var stormfuldt, med psykiske problemer og flere kuldsejlede ægteskaber. Hun døde i 1976 kun 59 år gammelt, og blev fulgt til graven på Vester Kirkegård fra Kristkirken på Enghave Plads, af en talrig skare.
Foto Knud Jacobsen.
bongorama.dk 