AMA’R HALSHUG

Af Leif Lønsmann

AMA’R HALSHUG

Den 19.maj 1857 samledes mere end 2.000 ”amagerkanere” på denne plads, kort før solopgang.

Klokken 6.00 blev den 40-årige smedesvend Christian Julius Jensen ført ind på pladsen, med en hvid kutte over ansigtet. Kort før havde han talt kortfattet med en præst.

Klokken 6.15 lød en hvislen fra pladsen og et sus i menneskemængden, da den kongeligt udnævnte skarpretter svang sin økse over Jensens nakke. ”Eksekutionen var forbi i et eneste øjeblik”, som det hed i avisreportagerne dagen efter.

Natten mellem den 20. og 21. oktober 1856 havde Christian Julius Jensen jaget en brødkniv ind i venstre side af halsen på sin sovende hustru, den 43-årige Juliane Marie Raadsig. Parret havde levet sammen i 19 år og havde fået ni børn sammen, hvoraf seks endnu levede, og fem af disse boede hjemme. I retten kom det frem, at ægtefællernes forhold aldrig havde været godt, og at det var blevet værre i det sidste år. Christian Julius Jensen erkendte, at han jo nok havde sin andel deri, men at hans kone altid ”brummede og udskældte ham og beklagede sig over, at han ikke tjente nok til deres underhold”.

Christian Julius Jensen blev den sidste københavner, der blev henrettet her på eksekutionspladsen ved ”Svenske-Skansen” på Amager Østre Fælled, ved krydset mellem det nuværende Uplandsgade og Vermlandsgade. Kort tid efter blev dødsstraffen afskaffet i Danmark. Der skulle gå næsten 100 år før man atter indførte dødsstraf i Danmark, i forbindelse med retsopgøret efter Anden Verdenskrig.

Retterstedet på Amager var kendt over hele landet for sine spektakulære henrettelser, der kunne samle helt op til 20.000 publikummer i de årle morgentimer. De, der var kommet tidligst, ofte allerede aftenen før, havde medbragt drikkekrus for at kunne søbe en slurk af delinkventens friske blod, som man mente gav modstandskraft mod epilepsi og andre af tidens frygtede sygdomme.

De offentlige henrettelser gik ind i hverdagssproget, og gav anledning til at man helt frem til min barndom førte en finger hen over halsen og sagde ”Ama’r Halshug” hvis man sværgede med livet på at man talte sandt.

I dag er retterstedet asfalteret og ligger uanseligt hen i vareindleveringen til medicinalfabrikken Xellia.