Af Lars Movin
JAN POULSEN: SODS & MINUTES TO GO
eller: NY DANSK BOGSERIE SØSAT
eller: NY BURROUGHS-VIDEN
eller: EN LONDON-GRAFFITI 1979
I mandags dannede Ideal Bar (VEGA) rammer om en særdeles velbesøgt reception for lanceringen af en ny bogserie – “Danske albums” – som Henrik Marstal og Jan Poulsen redigerer for forlaget Multivers (i samarbejde med VEGA).
Ideen med serien er at gøre banebrydende eller på anden måde vigtige albums fra den danske rockhistorie til genstand for grundig behandling – historien om hver af de udvalgte plader får simpelthen lov til at brede sig over en hel bog, skrevet af en person med særlig viden på det pågældende felt. Og nu har jeg vendt det sidste blad i en af de fem bøger, som udgør seriens første ‘bølge’, nemlig Jan Poulsens monografi om Sods’ debutalbum fra 1979, “Minutes To Go”.
Først må jeg sige, at jeg helt overordnet er meget positivt indstillet over for projektet. Selv om det ligger i konceptet, at det skal være handy små bind til en overkommelig pris, er bøgerne bemærkelsesværdigt lækkert producerede og indbydende i deres udstyr og layout, som er catchy uden at være poppet. Indbindingsmæssigt er bøgerne garnhæftede, så siderne ikke falder ud efter nogen tids brug. Og det diskrete lag af klar lak, der er lagt hen over gengivelsen af det behandlede album på de enkelte binds forsider, er en finesse, som lige løfter herlighedspræget endnu et par grader. Kort sagt: I en tid, hvor papir- og produktionspriser stiger, og hvor den fysiske bog er under pres, er det opløftende og fortjenstfuldt, at nogen insisterer på KVALITET – også når der er tale om en serie som denne.
Dernæst er der selve hovedsagen – indholdet – og nu har jeg som antydet kun læst det ene af de første fem bind, men dét er i hvert fald lovende.
De fleste musikinteresserede danskere er formentlig bekendt med Jan Poulsens mangeårige virke som en engageret og ekstremt vidende formidler, både i radio og på skrift, ligesom hans monografier om danske såvel som udenlandske navne – fra Eik Skaløe til David Bowie og Iggy Pop – har opnået stor udbredelse. Og naturligvis har han også tidligere i bogform været omkring både den danske punkscene generelt og Sods/Sort Sol specifikt – hvilket mærkes i den nye publikation: Det er simpelthen hjertestof, som formidles med den mangeårige kenders ekspertviden og overblik. Jan Poulsen har interviewet hovedparten af de personer, der var involveret i Sods-debuten “Minutes To Go”, gentagne gange hen over de seneste to årtier (og en del af dem også igen til den nye bog), og for en gangs skyld er det tæt på ikke at være en kliché at sige, at hver en sten er vendt.
I en koncentreret form får vi HELE HISTORIEN om Sods’ første tid på den gryende danske punkscene og tilblivelsen af “Minutes To Go”. En historie, som i min optik ikke mindst er interessant, fordi den repræsenterer et overraskende lykkeligt møde mellem punkens DIY-etos og den mere kommercielt orienterede – men ikke desto mindre sympatisk imødekommende – attitude hos det relativt veletablerede pladeselskab Medley Records og det nye, men topprofessionelle lydstudie Sweet Silence. Og hertil kan så lægges en gennemgang af hvert enkelt nummer på pladen samt en overflyvning af pressens forventeligt modstræbende modtagelse af det første danske punkalbum og de dønninger, udgivelsen satte i gang.
Med andre ord: Jeg blev både klogere og godt underholdt af bogen. Og så var der to oplysninger undervejs, som af personlige årsager gjorde særligt indtryk.
Den ene vedrører forbindelsen mellem Sods og forfatteren William S. Burroughs – en forbindelse, som er ganske velkendt og åbenlys i og med, at titlen “Minutes To Go” er lånt fra Burroughs’ første cut-up-bog fra 1960 (skabt i samarbejde med Beat Hotel-kumpanerne Brion Gysin, Gregory Corso og Sinclair Beiles). Hvad jeg IKKE vidste, var, at Knud Odde rent faktisk gjorde brug af cut-up-teknikken, da han skrev teksten til sangen “Copenhagen” – den sang, som Steen Møller Rasmussen og jeg har anvendt på lydsporet i vores film, “Words of Advice – William S. Burroughs On the Road” (2007), der handler om den amerikanske forfatters besøg i Danmark i 1983, hvor han optrådte i Saltlageret sammen med blandt andre Sods. Jeg må være ganske ærlig og sige, at vi i sin tid valgte sangen, simpelthen fordi den hed “Copenhagen” og dermed placerede Burroughs i en dansk kontekst. At den så oven i købet viser sig tekst-/metodemæssigt at sende en hilsen til Burroughs, er en uventet bonus her 16 år senere.
Den anden oplysning, jeg bed mærke i, var, at to af Sods-medlemmerne, Knud Odde og Tomas Ortved, i januar 1979 var et smut i London for at forsøge at promovere deres nye album i punkens hjemland. Kort efter – i foråret 1979 – boede jeg nogle måneder i England, hvor jeg blandt andet tog det nedenfor viste foto af en graffiti på en husmur i London. Dengang var jeg ret imponeret over, at Sods allerede havde fans i England. Nu tænker jeg, at det måske var de to danske musikere, som selv havde skrevet den graffiti – ikke mindst med tanke på tilføjelsen i parentes: “(Denmark)”. Det må jeg spørge dem om ved førstkommende lejlighed …
De øvrige fire bind i den første håndfuld “Danske albums” er:
Kim Larsen: “Værsgo” (1973) (skrevet af Henrik Marstal).
Anne Linnet: “Marquis de Sade” (1983) (skrevet af Michael Gonzales).
Malk De Koijn: “Sneglzilla” (2002) (skrevet af Niels Fez Pedersen).
Natasja: “I Danmark er jeg født” (2007) (skrevet af Nanna Balslev).
For mere om serien, se her:
Bongorama.dk 
Skriv en kommentar til denne artikel