🇬🇧 IT’S NEVER TOO LATE TO START: ‘Living’ er en overmåde velturneret og ultimativt stærkt gribende fortælling om en ganske almindelig mand (Bill Nighy i en glansrolle – en af karrierens største præstationer), der i årevis har levet et liv på sidelinjen – holdt i skak af årtiers formaliseret og rutinepræget arbejde i statsforvaltningen. I 11. time beslutter han at tage affære og ændre sin livsfortælling – og gøre en forskel, hvor han kan. Kazuo Ishiguro har skrevet manus baseret på Akira Kurosawas klassiker ‘Ikiru’ (At leve), som i sin tur bygger på Tolstoj. Filmen er en del af Filmporten. Se filmen i biografen fra den 4. maj.