Af Lars Movin

MIN FARS AUTOGRAFBOG
eller: ÅRETS MANDELGAVE

Står du lige og mangler en mandelgave eller en sidste-øjebliks-julegave til et familiemedlem, der ikke rigtig ønsker sig noget, så husk, at hvis du slår et slag omkring Galleri Tom Christoffersen i Skindergade 5 (København), kan du for bare 100 kroner erhverve et eksemplar af min seneste udgivelse, “Min fars autografbog”.

Bogen er lidt af en hybrid: selvbiografi, slægtsforskning, kulturhistorie og essay om far/søn-relationen m.m. Udgangspunktet er en autografbog, jeg arvede, da min far døde i 1991 – det er den, jeg står med i hånden på billedet herunder – og som er spækket med autografer og andet materiale, som min dengang bare tolv år gamle far indsamlede over en periode på et par måneder i foråret 1934. Blandt de personer, der optræder i bogen, er Christian Arhoff, Peter Freuchen, Fyrtårnet og Bivognen, Osvald Helmuth, John Christmas Møller, Erling Schroeder, Ib Schønberg, K.K. Steincke, Olga Svendsen, Einer Ulrich, Marguerite Viby og Liva Weel. Og med afsæt i disse velkendte skikkelser reflekterer jeg over de mange skæbnetråde, som i de fleste menneskers liv binder fortid og nutid sammen på sære, uventede og ofte uigennemskuelige måder.

Her er slutningen på bogens forord:

“Man siger, at der højst er syv led mellem to vilkårlige mennesker på kloden. Dette vil formentlig være vanskeligt at påvise i praksis, men noget er der måske om snakken. I min reol har fra min tidlige ungdom stået påfaldende mange bøger af Henrik Stangerup, en forfatter, som jeg – på trods af vores åbenlyse ideologiske uenigheder – har følt et sært slægtskab med. Og for år tilbage, da jeg og min bror tømte familiens hus på Læssøegade, fandt jeg i mine forældres gemmer et følgebrev, som i sin tid havde været vedlagt den anetavle, min farfar fik fremstillet. Her påpeger [slægtsforskeren] Sixten Otto Brenner, at der på mødrene side i min farfars slægt fandtes en gårdmand ved navn Mads Mortensen fra Stangerup, som angiveligt var en forfader til hele den danske Stangerup-familie, herunder også Henrik Stangerups far, litteraturhistorikeren og kritikeren Hakon Stangerup, som i brevet tituleres med sin doktorgrad, ‘Dr.phil.’

Fint skulle det være. Men hvorfor udviste denne Brenner nu sådan en særlig interesse for Hakon Stangerup? Kunne det tænkes at have noget at gøre med, at den gode dr.phil. i 1940 havde gjort sig bemærket med en artikel i tidsskriftet Nordisk Revue, hvor han bagatelliserede den udbredte frygt for, ‘at Danmark skal blive opsuget, når det inkorporeres i det nye Europa, som kommer’, og ydermere argumenterede for, at det klogeste ville være at tilpasse sig de nye magthavere? En holdning, som dengang – ikke uden grund – ledte til en almen forståelse af Hakon Stangerup som nazistisk inspireret. Hvilket næppe kan have forbigået den tyskvenlige slægtforskers opmærksomhed.

Den type spor kan hurtigt give anledning til flyvske spekulationer. Og giver man sig til at nærstudere min fars autografbog, er der masser af tilsvarende stof for en villig fantasi. Det er nogle af disse spinkle tråde fra min fars korte, ungdommelige karriere som autografjæger og op til mit eget liv, jeg har forsøgt at udrede på de følgende sider.”

Bor du ikke i hovedstadsområdet, kan bogen også bestilles via Galleri Tom Christoffersens hjemmeside: