VI ER MIDT I EN KLIMAKRIG

Af Carsten Jensen


Jeg overværer retssagen i Københavns Byret mod en ung klima-aktivist, der står sigtet for at have forstyrret trafikken i København.
For enden af salen, bag dommerne, hænger et maleri i blå farver, hvor hvide måger hvirvler ned over et oprørt hav, mens en klippe rejser sig i baggrunden. Baggrunden kunne ikke være mere passende, når det drejer sig om en retssag om vores ret til at protestere mod en sløv og ineffektiv klimapolitik, alt imens verdenshistoriens største gaslæk får Østersøen til at skumme hvidt, formodentlig efter en sabotage udført af de samme kræfter, der fører krig i Ukraine. Vi er midt i en klimakrig, og den føres over alt, ikke kun på havet og midt i Europa, men også på gader og broer i København. Ja, også i denne retssal i Københavns Byret.

Rod, som aktivistens navn lyder, har ved tre lejligheder i foråret 2021, da hun var 17 år gammel, forbrudt sig mod samfundet. Hun standsede trafikken i krydset mellem Sølvgade og Øster Farimagsgade, da hun med et skilt satte sig midt på vejbanen. Sammen med tre andre aktivister kravlede hun nogle dage senere op i portalen over Langebro, hvor hun hængte bannere op, der advarede mod klimakatastrofen. Ved en tredje lejlighed befandt hun sig i toppen af et træ på Amager Fælled for at standse opførelsen af nye bygningskomplekser, der kunne true dyre- og planteliv.
Rod er med andre ord en usædvanlig talentfuld og initiativrig ung kvinde. Hun har ikke bare sat sig ind i det globale klimasammenbrud. Hun er også en modig og dygtig klatrer, der klarer svære forhindringer. Hun tilbragte en hel nat i træet på Amager Fælles, så hun er også udholdende og i stand til at lide afsavn.
Rod har ikke udsat nogle mennesker for fare under sine aktioner, andet end muligvis sig selv. Enhver mor eller far ville være stolt af hende, og det er hendes mor da også, da de står hånd i hånd foran byretten.
Jeg er også sikker på, at mange talentspejdere holder øje med et ungt talent som Rod. Hun kunne uden besvær indgå i jægerkorpset, hun kunne blive klimaforsker, atlet, bjergklatrer, og efter retssagen viser hun stående på trappen foran Domhuset, at hun også kunne blive en glimrende folketaler. Danmark kan kun være stolt af hende.

Sådan ser staten ikke på det. Rod skabte med sin optræden i krydset ved Sølvgade ifølge vidner en bilkø på i hvert fald to biler. Hun forsinkede med sin aktion på Langebro bustrafikken i København med mindst en halv time, og mange privatbilister var tvunget til at køre en omvej, da politiet afspærrede broen. Byggepladsen på Amager var ganske vist ikke afspærret, men alligevel har Rod med sin aktion krænket det helligste af alt: den private ejendomsret. Sådan lyder anklagerne, der har fået sat hele det tunge retssystem i gang.
Anklageren kræver ophidset bøder og fængselsstraf. Hun sammenligner Rod med kriminelle gerningsmænd, der i 2011 saboterede de københavnske S-tog ved at skære kabler over. Hun sammenligner hende også med en DSB-ansat, der i 2016 med en bevidst løgn om et overfald i et S-tog stoppede togtrafikken, ikke bare i København, men i hele Danmark, hvad der medførte store forsinkelser for 100.000 passagerer.
Anklageren mener også, at klima-demonstranterne ikke er spor bedre end Men in Black, der under pandemien smed genstande mod politiet. Med andre ord, 17-årige aktivister som Rod er til stor fare for det danske samfund. Som straf skal Rod tre måneder i fængsel, kræver den ophidsede anklager, to måneder mere end Inger Støjberg, der bevidst brød loven for at kunne skade unge syriske flygtninge, der i forvejen havde mistet alt.

Dommeren og de to lægdommere, der flankerede hende, var ikke enige. Rod blev frikendt for at have sat sig ned midt på Sølvgade og for at have kravlet op i et træ på Amager. Hun blev idømt en bøde på 2.000 kroner for at demonstrere sit klatre-talent på Langebro.
Man kan være lettet over de to frifindelser og en mindre bøde. Man kan tænke, at retssystemet trods alt fungerer retfærdigt.
Men er det ikke at gå glip af pointen?
Er det virkelige signal til de unge ikke, at deres engagement koster anholdelser, sigtelser, måneders eller års opslidende venten på en dom, som risikerer at stigmatisere dem for resten af livet?
Frifindelse eller ikke frifindelse – er statens virkelige hensigt ikke at skræmme unge fra at engagere sig i kampen mod vor tids største trussel og stemple klima-aktivismen som lovstridig?
Ønsker vi virkelig at møde fremtidens største udfordring med en kyst og knægtet ungdom?
Det er en krig, og vi kan kun håbe, også for vores egen skyld, at de unge holder ud.

Foto: Ole V. Wagner