Af Arne Herløv Petersen
Elizabeth II
(1926-2022)
Mærkeligt nok husker jeg meget tydeligt forsiden på Politiken 7. februar 1952, da Elizabeth II blev dronning. Jeg kunne huske billederne på forsiden og blev bekræftet i det, da jeg så den forside igen i Politikens arkiv nu.
Så jeg må nok have været skabs-royalist som niårig.
*
Efter at min veninde Kirsten Jacobi og jeg i 1954-55 havde mødt kejser Haile Selassie og Frankrigs præsident René Coty for Social-Demokratens børneavis Miniavisen, troede vi, vi kunne gøre det samme, da dronning Elizabeth var på statsbesøg i Danmark. Men det kunne vi ikke, fik vi at vide.
Hvis I er adelige, kan vi måske få det ordnet, lød det.
Og det var vi jo ikke.