ENDELIG NYT FRA COCTEAU TWINS’ SIRENE

Af Jan Poulsen

Helt tilbage i 2006 lød de første røster om et kommende soloalbum med Cocteau Twins’ vidunderlige sangerinde ELIZABETH FRASER, og i dag – hele 16 år senere – har vi det stadig til gode. Vi fik dog en single i 2009, Moses, men meget mere er det desværre ikke blevet til. Før nu.
Om præcis en måned, altså den 18. juni, udgiver hun og partneren – musikalsk såvel som privat – Damon Reece (med en fortid i bl.a Spiritualized) en 12” EP med fem sange under navnet Sun’s Signature.
To af sangene kan vi allerede nu smuglytte til, Golden Air og Underwater, og fordi de helt som forventet er overjordisk smukke, og det er så usædvanligt med nyt fra Elizabeth Fraser, er der naturligvis link til dem begge nedenfor.
God fornøjelse! Og lad det så snart blive 18. juni!

%d bloggers like this: