Af Klaus Krogsbæk, Nej til krig i Europa

Krigen i Ukraine er ikke alene en national befrielseskrig men også en konfrontation mellem Rusland og Vesten. Lige under overfladen lurer derfor risikoen for en altødelæggende storkrig. FN’s generalsekretær António Guterres har slået alarm og sagt, at “udsigten til atomkonflikt, der engang var utænkelig, er nu igen blevet en mulighed”.

CIA’s direktør William Burns advarer om, at de russiske tilbageslag på slagmarken kan få præsident Putin til at overveje brug af taktiske atomvåben over for de ukrainske styrker. Spørgsmålet bliver i så fald, hvordan USA vælger at reagere; et valg der må træffes ikke alene under hensyn til krigens gang men også under hensyn til den præcedens, som sprængning af en ’lille’ atombombe risikerer at skabe for fremtidige konflikter; for hvis Rusland slipper afsted med at anvende atomvåben uden en voldsom reaktion fra USA, vil Indien, Pakistan eller Israel måske også forsøge. Alene af den grund kan USA se sig nødsaget til at intervenere.

Imod dette taler dog risikoen ved en direkte konfrontation mellem Rusland og USA, som meget hurtigt vil udvikle sig fra lokal brug af atomvåben til en altomfattende atomkrig – det værst tænkelige scenarie. En simulering fra forskere ved Princeton University tegnede i 2019 et skræmmende billede af, hvordan en atomkrig mellem USA og Rusland kunne se ud. Resultatet var 90 millioner døde og sårede i løbet af få timer, efterfulgt af utallige flere ofre som følge af radioaktivt nedfald og strålingsforgiftning.

Hvis en atombombe på størrelse med Hiroshima-bomben fra 1945 i dag ramte Aarhus Banegård ville det umiddelbart føre til over 20.000 døde, mens over 40.000 ville blive hårdt sårede. Konsekvenserne som følge af varmestråling, trykbølger, radioaktiv stråling og nedfald ville være forfærdelige. Og det alene som følge af en bombe, der er langt mindre end mange af de atomvåben, der findes i dag; russernes største er således mere end 3.000 gange større end Hiroshima-bomben.

Intet kan retfærdiggøre en altødelæggende atomkrig. Alle erkender derfor, at atomvåbnene sætter grænser for vores militære engagement i forbindelse med krigen i Ukraine. I den kommende og kritiske fase af krigen gælder det om, at vi holder os inden for disse grænser. Alt hvad vi gør – hvad enten vi taler om flyoperationer, troppetransporter til Baltikum, våbenleverancer til Ukraine eller andet – må derfor vurderes ud fra, om det bringer os væk fra risikoen for en atomkrig.

Putin har ansvaret for krigen i Ukraine. Men vi har ansvaret for, hvordan vi reagerer, og derfor også et medansvar for at krigen ikke udvikler sig til en atomkrig. At leve op til dette ansvar er vores første og største opgave.

Den næste bliver at få Danmark til at tilslutte sig FN’s traktat om forbud mod atomvåben. Ved at gøre det kan Danmark yde et vigtigt bidrag til en verden helt fri for atomvåben og være med til at forhindre, at lokale konflikter udvikler sig til en global eksistenskamp. Det vi nu må forhindre, at krigen i Ukraine udvikler sig til.