GENSYN MED TULI KUPFERBERG

Af Lars Movin

WHAT ELSE DO YOU DO?
eller: GENSYN MED TULI KUPFERBERG

En af de vinyler, jeg fik slæbt med hjem fra Plademessen i Nørrebrohallen sidste weekend, var et soloalbum med Tuli Kupferberg (1923-2010). Det fik mig til at dvæle en stund ved denne aparte skikkelse, der ofte betegnes som en overgangsfigur mellem 50’ernes beatgeneration og 60’ernes hippier, men som i grunden er vanskelig at placere. Mest kendt er Kupferberg uden tvivl som den ene af de to frontfigurer i den satiriske rockgruppe The Fugs (den anden var digteren Ed Sanders). Det var i dén egenskab, at Dan Turèll i 1976 opsøgte Kupferberg i New York, et lidt skuffende møde med en af ungdommens helte, der resulterede i det sobre essay “En Fug ti år efter”, oprindeligt publiceret i tidsskriftet MM (nr. 6, 1977) og siden optrykt i flere omgange, senest i “Beat – et liv med musik, 1969-1979”.

Tuli Kupferberg var imidlertid andet og mere end medstifter af The Fugs. Først og fremmest havde han et temmelig omfattende forfatterskab bestående af ofte satiriske og indimellem også lidt fjollede eller letbenede udgivelser (det var det sidste, der skuffede Turèll). Dernæst udgav han to plader i eget navn: “No Deposit No Return” (1967) og “Tuli & Friends” (1989). Det var den sidste, jeg fandt på Plademessen, hvormed dén del af samlingen er komplet. [Der er også en flexidisc på Bandcamp, red.] Og så var Kupferberg dét, man kunne kalde en levende legende – altså en person, der havde været en del af scenen siden 1940’erne, men for det meste uden at være helt fremme i rampelyset.

Det er således kendetegnende, at da Allen Ginsberg i 1955 skrev Tuli Kupferberg ind i digtet “Howl”, skete det uden at nævne ham ved navn – det er Kupferberg, som et sted i det lange digt omtales i linjen: “who jumped off the Brooklyn Bridge this actually happened and walked away unknown and forgotten into the ghostly daze of Chinatown soup alleyways & firetrucks (…)”.

I den virkelige verden var det ikke Brooklyn Bridge, men Manhattan Bridge, der var stedet for den unge Kupferbergs selvmordsforsøg – senere har han selv fortalt om episoden:

“In the Spring of 1945 at the age of 21, full of youthful angst, depression over the war and other insanities and at the end of a disastrous love affair, I went over the side of Manhattan Bridge. I was picked up tenderly by the crew of a passing tug and taken to Gouveneur Hospital. My injuries were relatively slight (fracture of a transverse spinal process) but enough to put me in a body cast. (…) Thruout the years I have been annoyed many times by ‘O did you really jump off the Brooklyn Bridge?’ as if that was a great accomplishment. Remember I was a FAILURE at the attempt.”

Det er jo ikke nogen munter historie, men for at slutte på en lysere tone kan det nævnes, at Kupferberg også var humorist og tegner – eller dét, som man mere præcist på amerikansk kalder “cartoonist”. Og den tegning, der illustrerer denne lille historie, stammer fra en lille stak papirer, som var indlagt i det omtalte album, som jeg fandt på Plademessen.

Fortsat god Bededagsferie!

Skriv en kommentar til denne artikel

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.