Af Claus Walther

Og nu er det så jeg prøver at komme på noget der IKKE er vigtigere end offentligt ansatte og velfærd for Vanopslagh og hans lille vanopslæng.
Faktisk er det småt med overraskelserne fra det lille partis intenst dækkede landsmøde. Det mest bemærkelsesværdige hidtil er den mangel på proportioner og det vulgære overmål der præger deres retorik.
Den unge leder lagde selv linjen fra starten da han beskrev landets statsminister som »den dårligste nyhed for vores folkestyre og retsstat siden Anden Verdenskrig«, der »har malet sig selv op i et blodrødt ideologisk hjørne«.
Hvis LA skal gøre sig forhåbninger om at blive interessante for andre end politiske journalister og kommentatorer og en dag måske komme helt op på fire-fem mandater i Folketinget, så skal der nok mere til retorisk overbud og appel til de få ideologisk rene og ranke højreliberalist/nationalkonservative kvindehadere, som et blik på partiets gruppe, får en til at tro udgør kernekunderne for deres budskab.