Af Lars Movin

Forleden nævnte jeg i et opslag om den tidligere Rolling Stone-manager Sam Cutlers erindringsbog “You Can’t Always Get What You Want” (2008), at vi nærmer os 100-årsdagen for Jack Kerouacs fødsel (12. marts).

Mens vi tæller ned, melder tankerne om Kerouacs forbløffende omfangsrige forfatterskab sig naturligvis. Og når jeg tænker på Kerouac, tænker jeg blandt andet på hans haiku-digte.

Mit yndlings-haiku-digt af Kerouac er dette:

In my medicine cabinet
the winter fly
Has died of old age

Som man vil bemærke, overholder Kerouac ikke de klassiske normer for haiku-formen. Det var han helt bevidst om. Han kaldte sine bud på genren “American Haiku” – og han skrev rigtig mange af dem. De fleste af dem, inklusive det citerede, er at finde i den lille bog, “Book of Haikus”, redigeret af Regina Weinreich og udgivet af forlaget Penguin i 2003 (se forsiden nede i tråden).

Kerouac dyrkede blandt andet haiku-formen som en slags selskabsleg. Således har digteren ruth weiss fortalt undertegnede, at Kerouac i midten af 50’erne, hvor hun boede på kunstnerhotellet The Wentley i San Francisco, kunne finde på at kigge forbi ud på de små timer med en flaske vin og forslå, at de skulle improvisere nogle haiku-digte. Desværre er resultaterne af disse spontane sessions ikke blevet bevaret, men det er til gengæld de digte, som Kerouac i 1959 improviserede på et road-trip sammen med to digtervenner, Albert Saijo og Lew Welch, tværs over USA, fra San Francisco til New York. I 1973 udkom på Bolinas-forlaget Grey Fox Press bogen “Trip Trap”, hvor de spontane road-haiku-digte fra de tre venners tværkontinentale trip er trykt sammen med en introduktion ved Albert Saijo og et par tekstfragmenter af Lew Welch (se forsiden nede i tråden).

Med denne historik in mente virker det helt rimeligt, at da Lew Welch efter Kerouacs død i 1969 skulle mindes sin gamle road-kammerat i et digt, valgte han at gøre det i den særlige amerikanske haiku-form, som de havde delt. Digtet hedder “I sometimes talk to Kerouac when I drive”, og det er trykt i en af de mere sjældne Welch-publikationer, “Redwood Haiku and Other Poems” (1972), en lækker lille sag fra San Francisco-forlaget Cranium Press, trykt efter alle kunstens regler af Clifford Burke & Nancy Lehman i blot 250 eksemplarer.

Digtet lyder:

Jack?
Yesterday I thought of something
I never had a chance to tell you
and now I don’t know what it was
Remember?