Af Carsten Jensen

Når vi taler om døden, kommer vi uvægerligt til at tale om livets store spørgsmål. Brugte jeg de få år, jeg fik tilstået, rigtigt?

Klimakrisen stiller os de samme spørgsmål. Hvordan skal vi leve, hvis den livsform, vi har valgt, udgør en trussel mod planetens skrøbelige balancer?

De, der råber højt om klimaet, får ofte at vide, at de er hysterikere uden jordforbindelse, og at det er andre, mere jordnære bekymringer, der tæller for almindelige mennesker.

Men jordnær og jordforbindelse er to ord, der pludselig har fået en helt ny betydning i det dystre lys fra klimakrisen. For det er dem, der ikke bekymrer sig om klimaet, der er uden jordforbindelse. At være jordnær i dag betyder at forholde sig til globale hav- og temperaturstigninger, smeltende gletsjere, stigende CO2-udslip og et hastigt svindende dyreliv.

Lad mig repræsentere jer for en mand, der sikkert vil gå over i verdenshistorien, ikke fordi han har store visioner, mod eller anstændighed, men fordi han har alt det modsatte. Hans navn er Joe Manchin.

USAs præsident Joe Biden har en storslået plan, Build Back Better, der omsider skal gøre USA til et civiliseret land, hvor det er lettere at leve, også hvis du ikke tilhører den rige elite. Og Bidens plan rummer ikke mindst en gennemtænkt plan for at gøre landets økonomi så meget grønnere. Kun en mand står i vejen, og det er Joe Manchin.

Der er lige mange republikanere og demokrater i Senatet, 50 til hver, så hvis demokraten Manchin skifter side, ramler hele Bidens plan. Det skete for en uge siden. I månedsvis havde Joe Manchin med sine vetoer udhulet og svækket Bidens ambitiøse plan, indtil han på Fox TV omsider sagde helt fra og straks modtog et tilbud om at melde sig ind i det republikanske parti.

Hvad var Manchins begrundelse for et nej med så enorme konsekvenser? Han kender sine vælgere i kulminestaten West Virginia, siger han. Staten er tyndt befolket, med en overvejende, hvid, dårligt uddannet befolkning med en af de laveste gennemsnitsindkomster i USA. De er jordnære mennesker uden blik for de store perspektiver.

Bliver Build Back Better vedtaget, vil der ganske vist i West Virginia ske fremskridt for statens mange fattige, bl.a. et bedre sundhedsvæsen, flere børnepenge, legater til high-school-elever, som ønsker at fortsætte på universitetet. Kulminearbejdere med ødelagte lunger vil blive sikret behandling, og der vil være skattelettelser til virksomheder, der ønsker at skabe nye arbejdspladser, når kulminerne lukker.

Er det ikke jordnært nok? Så hvad er det, Joe Manchin ikke kan forklare sine vælgere? Er det kulminearbejderne, af hvilke der i West Virginia kun er 11.000 tilbage, der frygter for deres arbejdspladser? Men formanden for USAs største fagforening for minearbejdere, United Mine Workers of America, Cecil Roberts støtter Joe Bidens klimaplaner. Han er realist og ved, at kulminebranchen er dødsdømt.

Joe Manchin er den senator, der modtager flest penge fra den fossile brændstofsindustri. I 2018 opgav han sin formue til næsten 8 millioner dollars. I dag anslås den til at være adskillige millioner dollars større. Sådan ser Joe Manchins nærkontakt til vælgerne ud: ikke til lungesyge kulminearbejdere, men til højt betalte bestyrelsesmedlemmer i brændstof-industrien, hvis bankkonti strutter lige så meget som hans egen. Det er hans jordforbindelse: til forgiftet, udplyndret jord og ødelagte landskaber.

Joe Manchin er en kun alt for tidstypisk figur, når politikere hævder, de ved, hvad vælgerne kan forstå og ikke forstå. Det er ikke vælgerne, der er problemet. Det er den skruppelløse brændstofindustri, som lægger et uhørt pres på principløse politikere og får dem til at gå i sort.

Problemet er ikke kun amerikansk. Vi kommer også til at se det i Danmark i de kommende år. Så husk det, når vi næste gang skal protestere mod nølende politikere, der hævder, at de nøler i vores navn, fordi vi tilsyneladende er for dumme til at tænke stort.

Det er vi ikke. Det er politikerne, der har mistet jordforbindelsen. Det er os, der er de jordnære.