Mekanismerne er de samme

Af Arne Herløv Petersen

I årets løb har jeg tit tænkt på Jack Finneys klassiske science fiction-roman “The Body Snatchers”, der er filmatiseret flere gange som “The Invasion of the Body Snatchers” – først – og efter min mening bedst – af Don Siegel i 1956.
Bogen handler om mennesker, der pludselig bliver forvandlet til noget andet – de får en anden personlighed, bliver ensartede, tror på mærkelige ting.
Bogen er skrevet under den kolde krig, og de afpersonaliserede mennesker, der fortælles om, er jo nok et billede på kommunister, der troede på andet end den amerikanske hovedstrøm.
Men hvis man læser bogen som en skildring af, hvad der sker med dem, der går ind i en kult, rammer den bredere. Vi har set det i 70’erne med dem, der pludselig tilbad en guru eller hævdede, at de vidste alt om Jesus’ rejser i Indien og Tibet.
Lige nu er det sært nok en virussygdom, der er i centrum.
Men mekanismerne er de samme. Den totale afvisning af videnskab og forskning, den totale fakta-resistens og afvisning af verificerbare resultater og undersøgelser. Til fordel for urokkelige dogmer, som man ikke forsøger at bevise eller underbygger, men bare fremfører som absolutte sandheder – selv når der ikke er noget som helst, der kan tale for denne postulerede sandhedsværdi.