INKOMPETENCEN SKRIGER TIL HIMLEN

Af Troels Christian Jakobsen

To Berlingske journalister – Jonathan Lundgren Larsen og Jonas Stenbæk Christoffersen – fik på et helt misforstået grundlag lavet et par artikler om Københavns jobcentre, der vakte stor opsigt og harme. Dem har Detektor – DR nu heldigvis taget under behandling.

Den første havde overskriften: “Jobcentrene i København har ikke henvist én eneste ledig til et job de seneste to år: »Jeg er fuldstændig rystet«”. Og med underrubrikken (teksten under overskriften):

“I stedet for at henvise de mange tusind ledige til job har Jobcenter København anvendt sin egen hjemmestrikkede model med løsere aftaler. Det har derfor de seneste to år ikke direkte haft konsekvenser, hvis man som kontanthjælps- eller dagpengemodtager har sagt nej til at tage et arbejde. Eksperter undrer sig højlydt over flere ting i Jobcenter Københavns tilgang.”

Hvad tænker du nu som læser? Den må være helt gal, ikke? Det er eller var du ikke alene om. Artiklen fik stort set alle politikere og professionelle kommentatorer til at hoppe med på harmen. Beskæftigelsesordføreren fra Socialdemokratiet, Henrik Møller, fik sagt “Det skriger til himlen”. Selv Enhedslistens ellers velinformerede og skarpe Pelle Dragsted hoppede med på historien.

Læg mærke til et ord som ‘hjemmestrikket’ i underrubrikken – mærker man måske en hensigt fra artiklens forfatter? Det ord tændte en advarselslampe hos mig. Hvordan er det nu med de ‘henvisninger’, artiklen handler om? Er det ikke et bestemt lovbestemt redskab?

Jo, det er det nemlig. Et bestemt redskab, hvor sagsbehandleren siger: “Du skal søge og gå til samtale hos lige præcis den her arbejdsgiver – og, hvis ikke bliver du trukket i ydelse”. Et redskab langt de fleste kommuner ikke bruger, fordi nærmest ingen arbejdsgivere gider det, og fordi det også medfører endnu mere bureaukratisk ekstra arbejde.

Det indtryk, som Berlingskes artikler gav, var at Jobcentrene overhovedet ikke gjorde noget for at formidle arbejde til arbejdsløse. Det medførte en masse misinformeret debat, politiske reaktioner, en ‘fyring’ af en chef og unødvendigt ekstra-arbejde for forvaltningen. Det er simpelthen for ringe for et stort statsstøttet nyhedsmedie.

I Detektor-artiklen forsøger Berlingskes Indlands-redaktionschef, Kasper Krogh, at tale uden om deres ansvar for de misinformerende artikler. Læs Detektor-artiklen her: https://www.dr.dk/nyheder/detektor/detektor-nul-jobhenvisninger-i-koebenhavn-skreg-til-himlen-58-kommuner-goer-det

Dybest set, siger redaktionschefen, at det ikke er deres ansvar, at kende forskel på det lovtekniske begreb ‘henvisning’ og en almen forståelse af ordet. Til det, må jeg bare sige, at det tog mig 15 minutter, at google mig til klarhed om det lovtekniske.

Det ville måske ikke være for meget at forvente af professionelle journalister? Eller går det så stærkt i det Berlinske mediehus i jagten på clickbait, at der ikke er tid til den slags?

Hvis man skal sige noget godt om effekten af Berlingskes artikler, så er der to ting, de med al tydelighed har fremkaldt klarhed for:

  1. At hele lovkomplekset og systemet er nemt at fare vild i – så det er måske på tide, at skrotte det hele og begynde forfra med en ny beskæftigelseslovgivning.
  2. At både journalister og politikere alt for ofte og skråsikkert skriver og mener noget, uden at have sat sig ordentligt ind i sagerne. Om det bare er inkompetence eller hastværkets lastværk kan jeg kun gisne om – men det er nok en god blanding.

Personligt ærgrer det mig også, at Københavns Beskæftigelsesborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard, igen ikke har stillet op til interview i pressen, og medvirket til at få forklaret, hvad der er op og ned i den her historie. Især når hun selv, i første omgang medvirkede til at bære til harme-bålet med udtalelser om, at de nul henvisninger var rystende.

På seneste møde i Beskæftigelsesudvalget blev det besluttet, at vi fortsætter med den forvaltningspraksis, hvor henvisninger og pålæg kun meget sjældent benyttes – mens de ‘ hjemmestrikkede’ uformelle aftaler baseret på frivillighed fortsætter.

Tak til Enhedslisten, De Radikale og SF for at være med i det politiske flertal, der vil understøtte en fornuftig tilgang, hvor vi i videst muligt omfang bygger på dialog og tillid – ikke tvang og sanktioner.