For vi’ hot, hot, hot, hot, hot

I går tændte de for centralvarmen i min boligblok fra sovjet-tiden – nu står den på åbne vinduer og tændt aircondition i nogle måneder.

De gamle sovjet-byggerier har en meget binær tilgang til tingene, når det kommer til varme. Det meste af året er der ikke noget varme overhovedet, men når blok-komiteen (eller ham manden med kasketten) mener, at nu er det på tide at bekæmpe vinterkulden, så tænder de for hele apparatet.

Radiatorerne i lejlighederne står tændt hele året. At slukke for sin radiator er lig med nabokrig, for varmekredsløbet er ét stort system, og hvis én lejlighed slukker for varmen, så er der ingen varme i blokken.

Jeg bor på øverste etage, så jeg har et ekstrajob med at tømme systemet for luft med jævne mellemrum her i starten. Det faldt ikke i god jord, at jeg var på ferie i den sydlige del af Moldova, da der (uden advarsel) blev tændt for varmen. Underboen virkede i hvert fald ret utilfreds med sit kolde soveværelse.

Jeg tænker, at jeg vil til at lede efter en lejlighed i noget lidt nyere byggeri, hvor jeg kan indstille varmen efter behov. Sovjet-byggeriet har sin charme, og jeg kommer til at savne det daglige kig til livet i det tidligere KGB-hovedkvarter, men jeg savner simpelthen at fryse …