BOB DYLAN PÅ LANGELINIE

Af Lars Movin

BOB DYLAN PÅ LANGELINIE
eller: EAT THE DOCUMENT (de danske scener 4)

I et af de interviews, der er samlet i den bog, som ses ovenfor, fortæller den amerikanske filmfotograf og dokumentarist D.A. Pennebaker – det er ham med “Dont Look Back” (1967) – om sine oplevelser i forbindelse med optagelserne til Dylan-filmen “Eat the Document”, herunder om en episode, der udspillede sig ved Københavns havn.

Året var som bekendt 1966, og Bob Dylan og hans entourage (herunder musikerne i The Hawks) ankom til København fra Stockholm lørdag den 30. april og tog videre til Storbritannien tirsdag den 3. maj (deres næste koncert var i Dublin den 5. maj). Ifølge flere vidnesbyrd stod hele holdet tidligt op på afrejsedagen for at have tid til at få et par ekstra filmscener i kassen på vej fra Hotel Marina i Vedbæk til lufthavnen i Kastrup. Og en af de locations, de fandt, var Langeliniekajen, hvor de gjorde holdt foran et stort amerikansk krigsskib for at optage en scene. Som Pennebaker husker historien (i et interview fra 1984), var de i gang med optagelserne, da de opdagede, at marinesoldaterne oppe på skibet havde fået øje på dem. Og på et tidspunkt kom skibets kaptajn ned ad landgangsbroen og styrede direkte hen mod Dylan. Alle troede, at der nu ville blive ballade, fordi de var kommet til at filme på militært område, men det var der slet ikke tale om. Tværtimod viste det sig, at kaptajnen var en stor Dylan-fan og i sin studietid havde skrevet en roman, der var opkaldt efter sangen “One Too Many Mornings”. Efter at have overbragt denne meddelelse gav kaptajnen hånd til den lettere befippede sanger og returnerede til sit skib. “Dylan var meget berørt,” fortæller Pennebaker. “Han blev i dén grad taget med paraderne nede og blev virkelig grebet af situationen. Jeg har ikke siden set ham reagere på den måde.”

I min kommende bog, “Farlige film 1”, har jeg interviewet Dylans danske ‘stjerne’, Ebba Pedersen (se de foregående dages opdateringer), som også var til stede ved episoden på Langelinie (det er den lyshårede kvinde, der ses lige ved siden af Dylan). Hun husker, at Dylan på et tidspunkt blev stiktosset, da en amerikansk fotograf uden først at spørge om tilladelse gav sig til at tage billeder af ham og hans venner. “Dylan var virkelig sur,” siger hun, “og ville have fotografen til at destruere billederne, men det ville fotografen ikke høre tale om. Han stod bare og holdt sit kamera tættere og tættere ind til kroppen, mens Dylan overfusede ham. Da det ikke førte nogen steder hen, sagde Dylan pludselig: ‘Skal vi slås?’ Det blev fotografen lidt forbavset og måske også en smule nervøs over, men han ville bare ikke af med de billeder, så han sagde: ‘Det kan vi da godt!’ Hvorpå Dylan sagde: ‘Så må du slås med min manager!’ – og så pegede han på den kæmpestore Albert Grossman, der stod ved siden af.”

Eftersom der ikke var nogen pressefotografer med denne morgen, er det med stor sandsynlighed den pågældende fotograf, som har taget det her viste billede. Læs mere om “Eat the Document” og Ebba Pedersens oplevelser under Dylans danmarksbesøg i “Farlige film 1”, der udkommer i slutningen af september.

Tak til Peter Berghard, som gjorde mig opmærksom på billedet fra Langeliniekajen (det stammer fra en hjemmeside, hvor fotografens navn ikke er oplyst).

Skriv en kommentar til denne artikel

Please log in using one of these methods to post your comment:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.