PIGTRÅD ER GODT

Af Carsten Jensen

Vi har sproget for at kommunikere, samarbejde, forstå, leve os ind i hinanden. Vi har også sproget af den modsatte grund, for at reducere, ignorere, skade, dehumanisere eller måske ligefrem slå hinanden ihjel. Det er ikke kun loven, der bestemmer, hvordan vi behandler andre. Det er også sproget. Hvis vi udelukkende omtaler en bestemt gruppe mennesker i nedsættende vendinger, bliver det også lettere at gøre skade på dem. Vold begynder i sproget.

Tag nu et udtryk som mennesker på flugt. Det er sådan et ubekvemt udtryk, der inviterer til besværlig indlevelse. Vi kan se dem for os, en far og mor med børnene i hånden eller på armen. Kufferten med deres sidste ejendele har de for længst måtte opgive. Kræfterne slog ikke længere til. Nu er de alene, på en mark, men ikke på Herrens mark, for Vor Herre har for længst vendt ryggen til dem.

Derfor er mennesker på flugt et udtryk, politikere helst undgår at bruge. Selv ordet flygtning tager de sjældent i munden. Folk skulle nødigt få ideer om, at flygtninge også er en slags mennesker, som kunne have brug for en hjælpende hånd. I stedet taler om de migranter, et nyopfundet bureaukratisk ord, der ikke inviterer til noget som helst, andet end en vis forvirring. For hvad Fanden er en migrant?

Slår man op i en ordbog eller et leksikon, kan man læse, at en migrant er et menneske, der flytter sig fra et land til et andet. Altså en udvandrer eller emigrant. Jamen, hvorfor siger politikerne så bare ikke det? Det gør de ikke, fordi deres brug af ordet udvandrer, ville afsløre, at de var i gang med et demagogisk bedrag, for det er jo om mennesker på flugt, at de bruger ordet migrant. Mennesker på flugt er ikke som de såkaldte migranter drevet af en ambition om at forbedre deres livsvilkår. De er fordrevet fra deres hjemland, fordi deres liv, hvis de har tænkt sig at beholde det, er blevet umuligt.

I sidste uge var en række EU-ministre, heriblandt Mattias Tesfaye til topmøde i Bruxelles. Deres konference handlede ikke blot, om hvordan vi skal holde alle de afghanere væk, der i de kommende år vil flygte til Europa. Den handlede især om, hvordan vi holder dem ude af sproget.

I ministrenes fælles udtalelse, hvor de går ind for den Donald Trumpske ide at gøre mure til det vigtigste monument over vor tid, taler de slet ikke om flygtninge. De kalder i stedet alle disse desperate mennesker på flugt for “illegale migranter”.

Skal vi tage dette absurde udtryk alvorligt, betyder det, at alle afghanere på flugt er ulovlige udvandrere, altså forbrydere. Deres overlevelsesinstinkt stemples som kriminelt. Men i forhold til hvilken lov er flugt pludselig ulovlig. Talibans? Eller vores?

Det anslås, at der hver eneste uge, siden Taliban begyndte sin offensiv i maj, er flygtet 30.000 mennesker fra Afghanistan. Det er godt en halv million kriminelle. Det anslås, at endnu en halv million vil flygte alene i den kommende måned. Altså en million kriminelle afghanere. Hvis vi tager udtrykket illegale migranter alvorligt, hvilke andre døre skal så stå åbne for dem end fængslets?

I bedste fald kan afghanerne få lov at slæbe sig over grænsen til et såkaldt nærområde, dvs. Pakistan eller Iran, to lande, der i forvejen huser 3 millioner flygtninge. Og vi ved det allerede fra Mellemøsten og Libyen. De gigantlejre, hvor afghanerne her vil blive opbevaret, er ikke andet end fængsler, hvor de berøvet den sidste flugtmulighed kommer til at overleve på livets kant som underernærede, misbrugte og traumatiserede. Vi europæere, der havde råd til at føre krig i deres land i tyve år, har ikke råd til at tage imod dem.

Lyt blot til den danske udlændingeminister Mattias Tesfaye, der nu roser Ungarns autoritære hersker Victor Orban for forudseende at have omgivet sit land med pigtråd under den såkaldte flygtningekrise i 2015. Man forstår på Tesfaye, at pigtråd er Europas store bidrag til civilisationen og det selvtilstrækkelige kontinents fremtid.

Vi hævder selv, at vi har opdraget afghanerne til demokrati. Hvorfor må de så ikke komme her? Skal en barriere af pigtråd virkelige være den naturlige endestation for modige demokrater? Så kan de hænge der til skræk og advarsel. Sådan behandler vi vores allierede.

Når vi nu er i gang, hvorfor omdøber vi så ikke Mette Frederiksens nye, flygtningefrie velfærdsstat til Pigtrådsstaten?

Så ville vi da i det mindste omsider sige sandheden.