OG SÅ PÅ EN TIRSDAG

Af Rasmus Heide

OG SÅ PÅ EN TIRSDAG! Jesper Binzer og hans smukke drenge vendte bunden i vejret på Amager Bio, så smilene flækkede, fadøllene flød flittigt, musikerne dansede i vildskab, og troen på rocken og livemusikken vendte tilbage til det talstærke – og stående! – publikum.
Albumturné nr. 2 er en musikalsk triumf for Jesper Binzer, der præsterer et sæt, der står voldsomt solidt og vovende markant. Hans band er topkompetent, umådeligt tight og tætspillende. De skiftevis slår sig løs og holder tilbage, så indtrykket aldrig keder.
Tværtimod. Energi, dynamik, groove og spillelyst lyser ud af det store orkester – alle i cowboyskjorter og flotte, lange garn.
Efter en times tid dykker energien en kende, og man fornemmer et kortvarigt dødvande i et i øvrigt meget velproportioneret og veltilrettelagt sæt.
Men så kommer Binzer og band stærkt tilbage med en mageløst mesterlig finale på koncerten – inkl. ekstranumre – der minder os alle sammen om alt det, vi har savnet ved at stå til koncert, nyde en kold og lade musikernes energi, lydtrykket, lyset og kraften skylle ind over os.
Ja, det lyder måske højtravende, men i al sin enkelhed var det bare virkelig virkelig virkelig fedt!
Christian Hede Madsen er andenguitaristen, der understøtter, illustrerer og fremmaner en ferm slideguitar. Soren Andersen – kapelmester, producer og sidekick #1 – står skarpt, musikalsk overlegen og hele tiden underholdende. Jesper Bo Hansen bag orglet får lov at shine i en forbilledlig, forlænget Hammond-solo, der fortryller i adskillige minutter.
Jakob Rønlov og Anders Borre Mathiesen på henholdsvis trommer og bas groover og pusher, holder igen og løfter. Hele tiden i tæt samspil bagest på scenen.
Og så er der Jesper. Hovedpersonen, der i aften er i ekstraordinær hopla. Fortæller historier fra sin eneste tidligere optræden i Bio’en. Foran en overgearet firmafest i et konsulentfirma med falske parykker og 150 oppustelige legetøjsguitarer. I aften går det en hel del bedre, skulle han hilse og sige.
Faktisk går det så godt, at man fornemmer stolthed hos forskrigeren, der giver sig til fulde og trækker alle stik hjem. Han er på, han er velsyngende, morsom, uhøjtidelig, indpiskende og strutter af overskud.
Koncerten efterlader os forpustede – alene af at lytte. Intenst, svingende og medrivende var det.
Og tæt på midnat ude foran Bio’en svinger Binzer sig op på sin herrecykel og forsvinder hjemad med ordene, “Tak, tak, vi var også glade.” Det var vi alle. 😃