Mikis Theodorakis er død

Af Asger Schnack

Mikis Theodorakis (29.7.1925-2.9.2021). Jeg ser, at Mikis Theodorakis er død i dag, 96 år gammel. Mikis Theodorakis var først og fremmest en uhyre produktiv græsk komponist, men også politiker og forfatter. Han blev arresteret under militærjuntaen for sine politiske synspunkter og sad fængslet fra 1967 til 1970. De digte, der udkom på dansk i 1970 på Sigvaldis forlag under titlen ”Fem meter fra min celle”, var smuglet ud af fængslet og oversat til dansk af Ole Wahl Olsen. Bogens tegninger var udført af Minos Argyrakis. ”Fem meter fra min celle” kunne købes direkte fra forlaget i Hellerup. Ellers foregik salget på Strøget i København. Som jeg husker det, kom der er delegation af eksilerede grækere fra Paris til København for at takke Otto Sigvaldi for udgivelsen. Sådan skrev Otto Sigvaldi historie. Bogen indeholder desuden noter til digtene og en meget detaljeret gennemgang år for år af Mikis Theodorakis dramatiske liv (frem til udgivelsen) under overskriften ”Mikis Theodorakis og Grækenland”. R.I.P.

%d bloggers like this: