Bongorama Musik: ugens udvalgte albumnyheder

Cold Cave

Ugens fem udvalgte albumnyheder er Alessandro Cortini SCURO CHIARO, Cold Cave Fate In Seven Lessons, ShitKid Sort Stjerne!, King Gizzard & The Lizard Wizard Butterfly 3000 og Sunny Jain Phoenix Rise.

Alessandro Cortini – SCURO CHIARO

SCURO CHIARO (mørkt lys) sammenvæver atmosfæriske stykker der veksler mellem lys og mørke skygger, forvirring og sårbarhed, pulserende synth og ambiente flader. Cortini fanger livets konstante variationer i repetitive synthflader der brydes af dissonans og øjeblikke af ren skønhed.

Bandcamp, Spotify, Apple Music

Cold Cave – Fate In Seven Lessons

Cold Cave har gennem de sidste ti år udgivet et hav af singler og EP´er men den sidste albumudgivelse var det fremragende 2011 album Cherish The Light Years. Cold Cave har altid ladet sig inspirere af andre kunstnere som Sisters of Mercy, The Cure, New Order og The Jesus and Mary Chain men gør det på en måde der virker mere fremadrettet og moderne end tilbageskuende og melankolsk. Cold Cave løfter på albummet banneret højt og fører an i den nye genopblomstring af dark-wave, post-punk og goth. Albummet er en stjerneklar, iskold og uhyggelig udgivelse der er klar til briste hjerter med en synthpuls ad gangen.

Bandcamp, Spotify, Apple Music

ShitKid – Sort Stjerne!

Svenske ShitKid har gennem en årrække været en af de mest spændende og produktive kunstnere på den svenske lo-fi og garagescene. Hun har nu meddelt at hun trækker sig fra musikken men har heldigvis udgivet et sidste album som er en samling af numre helt i hendes DIY ånd.

Bandcamp, Spotify, Apple Music

King Gizzard & The Lizard Wizard – Butterfly 3000

Efter en række garage-psych udgivelser og et metalalbum har King Gizzard & The Lizard Wizard udgivet et moderne syntetisk psych-pop album der læner sig op ad Tame Impalas Currents.

Bandcamp, Spotify, Apple Music

Sunny Jain – Phoenix Rise

Sunny Jain grundlægger af bhangra/jazz/funkbandet Red Baarat har samlet 50 kunstnere fra fire kontinenter og sammensmelter på Phoenix Rise forskellige musiske traditioner og genrer til en tværkulturel organisk enhed.

Bandcamp, Spotify, Apple Music

Tjek også ugens udvalgte single- og pre-albumnyheder her.

%d bloggers like this: