
Ugens fem udvalgte albumnyheder er Curses Next Wave Acid Punx compilation, Japanese Breakfast Jubilee, Night Beats Outlaw R&B, Helena Deland/Ouri Hildegard og Teis Ortved Parks At Night.
Curses – Next Wave Acid Punx
Next Wave Acid Punx er en rejse på 38 numre gennem næsten 40 års mørk klubmusik, der er kurateret af den Berlin-baserede musiker og DJ, Luca Venezia aka Curses.
Curses har sammensat et tre CD / dobbelt vinyl sæt, der spænder fra Colourbox og Suicide til EBM pionerer, Front 242 til nye klubhits fra Zombies In Miami, og 12 helt nye numre fra artister som Shubostar, Chinaski og Curses selv. Efter at have udforsket den mørke side af klubmusik sporer ‘Next Wave Acid Punx’ årtier af musikalsk lidenskab og forbinder EBM, New Beat, Italo og Acid House fra 1980’erne med nutidens musik.
Bandcamp, Spotify, Apple Music
Japanese Breakfast – Jubilee
Japenese Breakfast tredje album er umiddelbart, direkte og fyldt af musikalsk overskud. Numrene bevæger sig i et lyst indiepop/kammerpop univers. Albummet er som skabt til lange lyse sommernætter.
Bandcamp, Spotify, Apple Music
Night Beats – Outlaw R&B
Garagerock og psyk-sympatisør Danny Lee Blackwell er tilbage med endnu et retro-inspireret værk hentet fra de amerikanske sydstaters mest vilde og forladte western-områder.
Bandcamp, Spotify, Apple Music
Hildegard – Hildegard
Hildegard er samarbejdet mellem den canadiske singer-songwriter Helena Deland og landskvinde, producent og multiinstrumentalist Ourielle Auvé, også kendt som Ouri. Resultatet er repetitiv, alarmerende skizofren drone-techno, vekslende mellem himmelsk renhed og kakofonisk støj.
Bandcamp, Spotify, Apple Music
Teis Ortved – Parks At Night
Den 17-årige københavnske multiinstrumentalist Teis Ortved debuterer med en samling på 14 numre. Numrene afspejler en musikalsk overlegenhed og det bliver spændende at følge Ortveds videre rejse i jazzens verden.
Bandcamp, Spotify, Apple Music
Tjek også ugens udvalgte single- og pre-albumnyheder her.