HVORNÅR MÅ VI OVERHOVEDET ÅBNE MUNDEN?

Af Carsten Jensen

Der udspiller sig lige nu et interessant fænomen på de sociale medier, som meget vel kan være et varsel om ytringsfrihedens fremtid i Danmark.

Socialdemokratiet var i sin tid med til at indføre offentlighedsloven, som var en alvorlig begrænsning af informationsfriheden i Danmark, da døren blev smækket i for nysgerrige journalister, der forsøgte at skaffe sig aktindsigt i, hvad der egentlig foregår i de forskellige ministerier.

Næste skridt må nødvendigvis være en begrænsning af ytringsfriheden. Vi skal ikke alle have legitim adgang til debatten, især ikke, hvis vi er i opposition til de socialdemokratiske dogmer. Kritikere af det almægtige socialdemokrati skal buhes ned i rendestenen som asociale samfundsfjender, så vi endegyldigt slipper for at høre på dem.

Lad os tage et eksempel. Den populære skuespiller Pilou Asbæk har på Twitter elegant udtrykt sin skepsis over for den socialdemokratiske asylpolitik. Asbæk får uhyggelige associationer, men foregiver ironisk ikke lige at kunne komme i tanker om det rigtige ord. Hvad var det nu, det hed, sidste gang, uønskede mennesker blev interneret i lejre?

Mere står der ikke. Men det er nok for det enevældige parti, hvor prominente medlemmer indleder en bagvaskelseskampagne mod Pilou Asbæk. Folketingsmedlem Lars Aslan Rasmussen kalder ham “grisk” og “ynkelig” og “helt vild svinsk”. Det sidste går ikke på Pilou Asbæks Twitter-kommentar, men refererer til skuespillerens optræden i en reklame for bettingfirmaet Bet365. Lars Aslan benytter sig altså ikke af modargumenter, men angriber i stedet Asbæks integritet. Han har ingen ret til at mene noget som helst, fordi han er “grisk”.

Heller ikke Malthe Johan Poulsen, et andet medlem af det, formanden for Dansk Skuespillerforbund, Benjamin Boe Rasmussen, med satirisk præcision har kaldt Socialdemokraternes dødspatrulje, vil forholde sig til diskussionen om Socialdemokratiets asylpolitik. Ligesom sin våbenbroder Lars Aslan vælger han at frakende Pilou Asbæk ytringsretten.

Asbæk er “velstillet”, og man forstår, at det i sig selv er diskvalificerende i den demokratiske debat. Skuespilleren er medlem af “den kreative klasse”, og det er klart en forværrende omstændighed. Så kommer det afgørende: “Han bliver ikke overfaldet i S-toget på vej hjem”. Asbæk har heller ikke oplevet at få sine børns skolegang ødelagt af “problemer”.

Man må jo forstå på Malthe Johan Poulsen, at han selv både er blevet overfaldet i S-toget og har fået sine børns skolegang ødelagt. Hvorfor skulle han ellers selv have ret til at blande sig i indvandrerdebatten?

Det interessante ved Malthe Johan Poulsens udtalelse er, at han ikke nævner, hvem overfaldsmændene i S-togene er, ligesom han heller ikke synes, at han skal sætte navn på dem, der skaber problemer i skolen. I hans dem-og-os tænkning siger det sig selv. Ingen etniske danskere har nogen sinde overfaldet deres medborgere. Det gør kun dem fra Mellemøsten. Ingen etniske danske børn har nogen sinde skabt problemer i skolen. Det gør kun dem fra Mellemøsten. Måske bliver det snart et nyt optagelseskriterium i Socialdemokratiet. Kun med kæbebrud og ødelagt skolegang, der har indvandrere som årsag, kan du blive medlem.

Nu skal jeg nok lade være med at komme med skjulte hentydninger til nationalsocialismen for ikke at genere dødspatruljens følsomme medlemmer. Jeg vil i stedet drage en anden parallel. Er der nogen, der stadig husker det prominente medlem af Hells Angels, Jønke, alias Jørn Nielsen, der i 2009 skrev det såkaldte “Sjakalmanifest”, hvor der blev opfordret til åben krig på håndvåben, cykelkæder og knytnæver mod landets indvandrere? Genlæs Sjakalmanifestet i dag. I ånd, tonefald, holdninger og menneskeligt og moralsk niveau er det ikke til at skelne fra udladningerne fra Dødspatruljen.

Jønke blev i oktober sidste år ekskluderet af Hells Angels og er ledig på markedet. Han er oplagt som æresmedlem af Socialdemokratiets dødspatrulje, hvor han selvfølgelig må lære ikke at bruge næverne til andet end at hamre løs på tastaturet.

Det er tidens store løgn, at der er stemmer i racisme. Det er der ikke andre steder end på den forkomne højrefløj. Midten har fået nok, og der er et oprør på vej i Socialdemokratiet. Hæderskvinden Mette Gjerskov fra Roskilde, der i lange perioder med store personlige omkostninger har været alene om at inkarnere moral og samvittighed i Socialdemokratiet, har meldt sig i opposition til den dræbende asylpolitik. Der laves underskriftindsamlinger. Partiafdelinger og borgmestre protesterer.
Et ægte folkeligt oprør fra partiets overhørte bund er på vej.

Hver eneste af dem fortjener en stående klapsalve.

Det samme gør Pilou Asbæk. Tak for med humor, indignation og ægte medfølelse at bidrage til den debat, vi ikke kan undvære, hvis demokratiet skal overleve.

Vi bør alle sammen åbne munden, før den bliver endegyldigt lukket på os.