Af Sigurd Hartkorn Plaetner

Åbent brev til Sundhedsstyrelsen

Kære Sundhedsstyrelse.

Jeg er for ung til at være gammel, for gammel til at være ung, for rask til at være syg, men for syg til, at jeg kan tåle at få Covid-19. Nu har I sat mig i sidste gruppe til at blive vaccineret samtidig med, at I selv fortæller, at jeg har øget risiko for et alvorligt forløb – sågar for at dø, hvis jeg får Covid-19. Og jeg er desværre ikke alene i den situation. Vi er en kæmpestor gruppe af unge med alvorlige, kroniske sygdomme, som I lige har smidt under bussen.

Så sent som 12. marts opdaterede i jeres ’faglige grundlag’ for, hvem der er i øget risiko for alvorlig sygdom og død i forbindelse med covid-19, og derfor ville I vaccinere os 200.000, som det drejer sig om, før de raske borgere i samfundet. Det var dejligt, for det er ret indgribende i ens liv, at man potentielt mister det, hvis man får Covid-19. Få dage senere meldte I så ud, at I opgav at vaccinere os og i stedet ville gøre det efter CPR-registreret, da det “er lettere at administrere”. Altså smide os ind i puljen af raske borgere udelukkende vaccinere efter alder. Rent praktisk betyder det for mig, der er 31 år gammel, at der kommer lige omkring tre millioner raske borgere, før jeg og jævnaldrene i samme risikogruppe kan vaccineres i slutningen af juli som de allersidste. Hvis altså vaccinekalenderen holder …

De sidste ti år af mit liv, har jeg levet med multipel sclerose. Det er, hvad det er. Modsat mange af mine medpatienter, er jeg stadig (7, 9, 13) fuldt funktionsdygtig, og jeg mærker ikke mere til sygdommen, end at jeg let bliver syg, og at jeg bliver rigtig syg, når det sker. De fleste af os er på immunnedsættende medicin, så selv en banal halsbetændelse kan udvikle sig ret heftigt. Personligt var jeg tæt på at dø netop på grund af en halsbetændelse, hvor jeg mistede bevidstheden og senere vågnede op i vildelse på hospitalet. Lægerne sagde, at jeg havde været under en halv grad celsius fra at miste livet. Det er, hvad det er, og jeg skal ikke klynke. Vi har alle vores udfordringer her i tilværelsen, og det her er så en af mine, men I må kunne forstå, at jeg har mine betænkeligheder ved en omgang Covid-19.

Det kan ikke være rigtigt, at vi, sclerose-, gigt-, cerebral parese-, epilepsipatienter og mange andre i samme risikogruppe, ikke kan blive vaccineret, før samfundet lige om lidt åbner op? Selv min kernesunde og raske lillebror på 16, skal vaccineres før mig. Sclerose er eksempelvis en sygdom, der primært rammer i de unge år, så hvad med alle de unge, scleroseramte forældre, der lige nu holder deres børn hjemme fra skole og legeaftaler, fordi de simpelthen ikke kan risikere at blive smittet? Skal de stå bagerst i vaccinekøen? Hvad med de unge gigtpatienter, der har siddet isoleret i en étværelses lejlighed i over et år? Skal de først vaccineres som sidste mænd og kvinder?

Jeg vil gerne vide, hvordan vi skal forholde os, når samfundet lige om lidt åbner op? Skal jeg én gang til lade være med at se min kæreste i tre måneder, når hun meget snart skal tilbage på arbejde? Skal jeg lade være med at flytte tilbage til København, som jeg er flyttet midlertidigt ud af? Skal jeg én gang til fortælle min arbejdsplads, at jeg ikke kan deltage i fysiske møder og passe den del af jobbet, der kræver min tilstedeværelse? Skal jeg én gang til aflyse samtlige sommerplaner? Skal jeg én gang til vænne mig til det enormt indgribende i at betragte ethvert medmenneske som potentiel smittekilde og dermed et modmenneske? Skal jeg én gang til flytte hjem til min mor og insistere på, at hun pauserer alle sine sociale relationer? Skal jeg én gang til vænne mig til hver dag at gå retningsløst rundt i skoven, da jeg ikke har så meget andet at tage mig til? For ét er sikkert; når samfundet om lidt åbner op, vil smitten sprede sig. Det er ikke så problematisk, siger I, for da er de ældre vaccineret. Men det er vi ikke. Alle os unge, der går rundt med en kronisk sygdom.

I har samtidig blokeret enhver mulighed for, at vi kan blive indstillet til vaccination; min læge har modtaget et brev fra jer om, at hun ikke må indstille flere sårbare. Min scleroseafdeling har eftersigende modtaget en instruks om, at I vil afvise det, hvis de prøver at indstille os. Restvaccinerne gives til den ældste person, der har skrevet sig op på ventelisten den pågældende dag.

Hvorfor gør I det? Er vi ikke udsatte alligevel? Var jeres data forkerte? I så fald vil det virkelig være rart at få besked om.

Jeg har ofte hørt, at vi alle er i samme båd, men det passer ikke. Vi er i samme storm, men i vidt forskellige både. Hvad skal vi gøre, os der er for unge til at være gamle, for gamle til at være unge, for raske til at være syge, men for syge til, at vi kan tåle at få Covid-19?

Er det atter tid til, at de svage skal være de stærke?

Foto: Andreas Bro.