MYLIUS 75

Af Leif Lønsmann

📻 Danmarks kendteste stemme må tilhøre Jørgen de Mylius. I dag fylder han 75 år. Det er ikke hverken til at se eller høre eller tro. Men hvis man kan sin radiohistorie, er der ingen tvivl. For det var i 1963, at han som kun 17-årig revolutionerede dansk radio og ændrede DR for altid.

I dag er Mylius så naturlig og selvfølgelig en del af radioens historie, at man næsten ikke fatter den modstand, han mødte, da han som 17-årig gymnasieelev fik lov at ”låne” en times sendetid på det nye P3. Den unge gymnasieelev syntes ikke der var meget ungdomsradio over kanalens tilbagelænede, pibebakkende grammofoncausører og deres pæne jazz og lette underhold-ningsmusik.

Der er ikke i sig noget nyt i at teenagere vil revolutionere statsinstitutionerne. Det der gør Jørgen de Mylius’ historie til et stykke helt ekstraordinær radiohistorie er – at det lykkedes!

Mylius og P3 blev modtaget med skældsord, der kan få nutidens mørke facebooksider til at blegne. Holbæk Amts Venstreblad mente at P3 gjorde sig skyldig i ”glidende omdannelse af hjerne til vindæg” og beskyldte kanalen for at være ”et velsmurt anslag mod folkestyrets grundlag og tænkning”. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium protesterede mod at man kaldte P3 for musikradio. Pressen og kultureliten smed om sig med skældsgloser som ”kulturforfladigende tæppebankermusik”, ”rabaldermusik”, ”abemusik” og ”forgiftning af sjælen”. DRs egen musikchef Vagn Kappel kunne næsten ikke udtale ordet ”popmusik” for bare ansigtstrækninger, og sagde de berømte ord, der tåler gentagelse i dagens anledning: “Popmusikken er en af de mest modbydelige, fordummende og sjofle foreteelser – og med sjofel tænker jeg ikke på pornografi, for den er ikke nær så væmmelig kynisk i tankegangen som den, der ligger bag fremstillingen af pop-produkterne, og jeg vil gerne understrege, at det ikke ville skade, men gavne utroligt at holde denne ækle industri borte fra Danmarks Radios dør”.

Resultatet blev at DRs diskotek nægtede at købe de plader Mylius ønskede at spille. Ja, de ville ikke engang have dem stående blandt den ”gode” musik på hylderne. Desuden mente de, at det var nok med én plade med The Beatles. De lød jo ens allesammen. Og hvorfor købe Rolling Stones når man havde The Beatles. Hvad var forskellen?

Mylius stod imod både det indre og ydre pres. Han stod ved det han troede på. Og skabte den nødvendige fornyelse, som en hel generation af radiolyttere sad og ventede på.

Mylius ændrede for altid dansk radio. Han blev rollemodel før ordet blev opfundet. Da han første gang i radioen brugte ordet ”hej” i stedet for farvel, begyndte en hel generation at sige hej i stedet for farvel – og det gør vi stadig.

I januar kunne Mylius fejre 58 års æterjubilæum. Og dermed har han sat dansk radiorekord. Selv Gunnar Nu Hansen opnåede ”kun” 54 år bag mikrofonen.

Mylius er fulgt med tiden, og hænger ikke fast i de gamle riller fra 1960’erne. Der er altid ny musik med i hans programmer, som stadig kan høres på DRs P5. Men STEMMEN er stadig den samme. Selvom den er 75 år gammel i dag.

På billedet interviewer en 19 årig Mylius den to år ældre Mick Jagger i København i 1965. Interviewet kan høres her: