Af Martin Lidegaard, Radikale Venstre

Der er gode og tunge grunde til, at Mette Frederiksen ikke burde rejse til Israel i dag.
Hun forsinker de hjemlige forhandlinger om genåbning af Danmark, hvor både elever, studerende, liberale erhverv, restauranter mv. tæller hver eneste dag.
Hun kommer – med eller uden hensigt – til at blive involveret i den israelske valgkamp. Til fordel for en premierminister, der både er anklaget for korruption og har stået i spidsen for de ulovlige bosættelser.
Endelig sender statsministeren med sin spektakulære rejse – igen – et forbeholdent og usolidarisk signal til sine europæiske kollegaer.
Omvendt er der ingen gode grunde til at tage afsted.
Israel er ikke specialist i at producere Corona vacciner. Tværtimod importerer man som Danmark alle sine vacciner. Når man er langt fremme med vaccinationen, skyldes det udelukkende, at man har indvilliget i at være laboratorium for Pfizer.
Man må nu forstå, at statsministeren ikke agter at komme hjem med flere vacciner til Danmark her og nu – og tak for det. Det ville godt nok efterlade en dårlig smag i munden, hvis Danmark billedligt talt hev vaccinerne ud armene på den palæstinensiske befolkning i de besatte områder. Men hvorfor så denne hast med en rejse?
Meget taler for at række ud til andre ambitiøse lande i verden, der vil i offensiven på produktion af Corona vaccine. Også Israel.
Men alt taler for, at statsministeren gør det virtuelt.