Når de røde stemmer er blevet så tavse, så må den grønne stemme række hånden op i klassen

Af Torsten Gejl, Alternativet

Pengene siver ikke ned gennem samfundet når de rige bliver rigere.

Trickle Down effekten findes ikke, selvom den er et hovedargument for den neoliberale udvikling, som vi også har gjort til religion i Danmark.

De rige bliver bare rigere, når vi sænker deres skatter og giver dem bedre vilkår.

Men de beholder pengene selv.

Og de fattige bliver fattigere.

Og hvad skal vi gøre ved det, når de socialistiske partier er blevet systembevarende?

Hvornår har de sidst foreslået konkret politik, der sætter en reel bremse for den galopperende økonomiske ulighed?

Hvem skal kæmpe for skat på arv, på formuer, på kapitalfonde, på finansielle transaktioner og højere virksomhedsskat?

Hvem skal kæmpe for at få noget af de private formuer tilbage i den fælles samfundshusholdning?

Der skal være en stemme i Folketinget, der tydeligt siger, at voksende økonomisk ulighed ikke er en forudsætning for at vi alle kan have det godt.

Når de røde stemmer er blevet så tavse, så må den grønne stemme række hånden op i klassen og sige:

– det kunne faktisk godt være anderledes. Hvis vi er nok, der vil det.

Men vi skal igang før det er for sent.

Alternativet vil være den stemme så længe vi findes.

💚💚💚

%d bloggers like this: