Af Carsten Jensen

Så sluttede en skamløshedens uge i dansk politik, hvor Folketingets tre ældste partier havde brug for betænkningstid for at afklare, om de går ind for, at loven skal overholdes.

Nu er Konservativt Folkeparti, Venstre og Socialdemokratiet nået frem til den konklusion, som burde være en selvfølgelighed: Det gør de. Og der skal derfor rejses en rigsretssag mod Inger Støjberg for hendes arrogante brud på loven i tiden som udlændinge-minister.

Løsgængeren Lars Løkke, der som statsminister i flere år holdt hånden over Støjberg, er ikke enig. En rigsretssag kan skabe polarisering, mener han, og det er jo klar tale. Hvis en del af befolkningen sympatiserer med en lovbryder, skal man stille sig på lovbryderens side og skrotte loven, siger manden, der var Danmarks statsminister i seks lange år. Lov er lov, og skal kun somme tider holdes.

Det samme mener ni medlemmer af Venstres Folketingsgruppe, som har fået tilladelse af partiet til at stemme imod en rigsretssag. Partiets formand, Jakob Ellemann, der tilsyneladende befinder sig i en tilstand af permanent knock-out, leverer i medierne et pløre af et følelsesladet forsvar. Hør bare: “Det her drejer sig om en kollega; en dygtig kollega; en kær kollega… vi har brug for, at der tages hensyn til mennesker, som har været kollegaer i 20 år. Og derfor er der mange følelser på spil også… for det handler også om andet og mere end politik.”

Vi kan prøve at oversætte denne grådkvalte forsvarstale for tilhængere af lovbrud til almindeligt, forståeligt dansk. Så lyder defensoratet sådan her: “Det drejer sig om en lovbryder, en dygtig lovbryder, en kær lovbryder. Vi har brug for, at der tages hensyn til en lovbryder, som har været kollega i 20 år. Og derfor er der mange følelser på spil, ingen af dem handler dog om loven. For det her handler også om andet og mere end at overholde loven.”

Halvdelen af rigsrettens dommere kommer fra Folketingets partier, der i de senere års udlændingelovgivning har afsløret sig som mere end anløbne. Selv om Dansk Folkeparti ved sidste valg blev slået til lirekassemand, er det stadig partiets højrepopulistiske gurgle-orgel, der akkompagnerer flertallets fællessang i Folketinget. Den dom, der fældes over Støjberg, bliver også en dom over Folketinget selv og dets opportunistiske medløb på højrepopulismen.

Skal det være fremover være sådan, at medborgere af udenlandsk baggrund, med afvigende ansigtskulører eller tilhørsforhold til religioner, vi ikke bryder os om, skal have retssikkerhed i Danmark?

Det er det, rigsretssagen mod Inger Støjberg handler om, og udfaldet er ikke givet på forhånd.