Af Jacob Wendt Jensen
Til at begynde med var Christian Monggaard og jeg glade og ydmyge over at få lov til at arbejde med kronjuvelen i dansk tv-dramatik, “Matador”. Siden blev det til en stor coffe-table bog. Vi har fået tre gange seks stjerner og tre gange fem stjerner indtil videre af anmelderne og bogen beskrives som “det nye standard-værk om ‘Matador’” Det er fantastisk og vi er så sindssygt glade.
Nu skriver forlaget BOOK LAB dette her:
“Vi er overvældede og lykkelige over den fantastiske modtagelse af Christian Monggaard og Jacob Wendt Jensens MATADOR. Bogen er blevet så stor en succes, at alle de eksemplarer, vi kan nå at få trykt inden jul, stort set er solgt. Men fortvivl ej. Vi har ladet fremstille et flot, stort gavebevis – med billeder fra bogen og en hilsen fra forfatterne – som man kan lægge under juletræet, og som den glade modtager kan få vekslet til en bog i slutningen af januar.
Gavebeviset kan købes hos din lokale boghandler eller på www.booklab.dk“
Hos BOOK Lab kan man dog stadig få en “limited edition af bogen” med mere lir til en dyrere pris – men lad mig også tilføje, at der stadig er bøger til afsendelse før jul i Korsbæk på Bakken, da de jo har lukket for publikum udefra. Tjek det her.
Jeg sidder tilbage med en følelse af noget nær professionel lykke.
TAK og GOD JUL 🌲🙏❤️