BULL SHIT RE-VISITED

Af Peer Aagaard

For tre dage siden tog jeg her på siden et større opgør med den journalistiske udygtighed og / eller dovenskab, som fik Ritzau til at udsende et telegram om, at den amerikanske delstat Texas havde krævet, at den amerikanske højesteret skulle kende valgresultaterne i Georgia, Michigan, Pennsylvania og Wisconsin ugyldige.

Det var et telegram, som størstedelen af de danske medier, herunder TV2, viderebragte uden filter og uden at sætte “nyheden” i det vigtige perspektiv, at initiativet fra Texas aldrig ville have en kinamands chance for overhovedet at blive taget seriøst af højesteret.

I mit opslag tilbageviste jeg punkt for punkt indholdet i Ritzau-telegrammet og hæftede mig især ved, at bureauet skrev, at som delstat i USA havde Texas ret til at kræve, at den amerikanske højesteret skulle realitetsbehandle en sådan klage. Min påstand lød, at ingen kan indbringe en sag for retten, som man ikke selv er part i.

Det afholdt dog ikke Ritzau fra at fremture med denne “sag” i endnu et telegram et døgn senere, da en række andre Trump-venlige stater bakkede op om Texas-klagen: “Trump og 17 stater støtter Texas i at få Biden-sejr omstødt”, hed det nu i et nyt telegram. Atter en gang blev “nyheden” fremført uden skyggen af overvejelser om, hvorvidt en sådan sag overhovedet ville blive til noget, og atter åd størstedelen af danske nyhedsmedier Ritzau’s historie råt.

I mit opslag undrede jeg mig dybt over, hvordan den historie kunne passere igennem så mange danske journalisters hænder, uden at en eneste følte trang til at fakta-tjekke den. Jeg efterlyste basal viden om amerikansk politik og den amerikanske højesterets funktion og – i mangel af denne viden – at danske journalister i det mindste gjorde sig den ulejlighed at læse og citere de sønderlemmende analyser af søgsmålet fra Texas, som store amerikanske medier offentliggjorde.

Nu er der nyt i sagen.

For det tog den amerikanske højesteret under tre døgn at kaste et blik på henvendelsen fra Texas og de andre delstater og besvare den med et gjaldende “Hold kæft og fis af”. På juridisk amerikansk lyder det således:

“The State of Texas has not demonstrated a judicially cognizable interest in the manner in which another state conducts its elections.”

  • Altså præcis den begrundelse for en afvisning af klagen, som jeg selv fremførte i mit opslag.

Nu venter vi så spændt på telegrammet fra Ritzau, hvor man prøver at skrive sig ud af, hvorfor man ulejligede danske medier og deres brugere ikke en, men to gange med en ikke-nyhed.

Det er måske for meget forlangt, men måske kan man håbe på, at Ritzau og de følgagtige danske medier samtidig gør sig overvejelser om betydningen af højesterets afvisning af dette søgsmål. Skulle de fejle i så henseende, er her en kort fortolkning:

Denne afvisning fra The Supreme Court of the United States er en kæmpe-nyhed og det endegyldige knock-out til Donald Trump og hans utallige bestræbelser på at få omstødt valgresultatet!

Helt enkelt siger højesteret, at der ikke er noget af komme efter, hvad angår legitimiteten af valgene i de delstater, som Trump tabte, og hvor han og hans skingrende gale følgere har forsøgt at få kendt valgene ugyldige. Hermed sætter højesteret effektivt en prop i alle verserende sager ved lavere retsinstanser. Fra i dag vil de alle blive afvist, ligesom tilfældet har været hidtil.

Hvis Donald Trump fortsat nægter at anerkende valgresultatet, nægter han samtidig at anerkende en afgørelse fra den højesteret, som han selv har haft travlt med at pakke med republikanske dommere i håbet om, at han kunne opføre sig præcis, som han ville uden at møde modstand fra den amerikanske forfatnings beskyttere i Washington.

Kritikere af Trump og hans bande af republikanske nikkedukker har haft de store ord fremme om præsidentens adfærd. De har blandt andet kaldt den et forsøg på at underminere det amerikanske demokrati. I dag har højesteret givet disse kritikere (og dermed også undertegnede) ret.

Således er dagen i dag en glædesdag. Ikke kun fordi Trump nu endelig er slået definitivt af banen, men især fordi det amerikanske demokrati med dets mange fejlbarligheder viste sig stærkt nok til at kunne modstå det kup-forsøg, som en despotisk og gal præsident forsøgte at udsætte det for.

Læren af årene med Trump handler i høj grad om, hvor vidt man kan drive det i amerikansk politik med løgne, spin og manipulationer af en stor, men ignorant del af en befolkning. Men det er samtidig en kraftig påmindelse til resten af verden om vigtigheden af at have en uafhængig, selvtænkede og kompetent presse, som evner at gennemskue alle manipulationerne og forklare deres læsere, hvordan og hvornår de udsættes for forsøg på undergravning af hele det samfund, deres elskede leder påstår, han vil beskytte og “gøre stort igen”.

Lad det samtidig være en påmindelse til danske redaktionschefer, journalister og medie-brugere om, at ikke alt som kommer fra vores lokale telegram-monopol Ritzau bør tages for gode varer. Vi har et stort journalistisk problem herhjemme, og det kan kun løses gennem en kraftig opgradering af det faglige niveau. Må den komme snart. Vi har ikke råd til at vente længe.