Af Carsten Jensen

I søndags talte jeg ved Black Lives Matter´s demonstration i København. Her blev der protesteret mod retssagen i Rønne, hvor to brødre med tydelige racistiske sympatier stod anklaget for at have myrdet afrodanskeren Phillip Mbuji Johansen. Det var på forhånd udelukket, at brødrene kunne have noget racistisk motiv til deres ugerning, og det var derfor, at Black Lives Matter protesterede. Jeg lagde min tale ud her på Facebook, hvor den fandt 82.000 læsere.

Dagen efter stod medierne i kø for at interviewe mig. Tonen i deres henvendelser lod mig ikke i tvivl: Jeg havde begået den utilgivelige synd at lade de to ord racisme og Danmark optræde i samme sætning, og jeg præsenterede derfor sammen med Black Lives Matter den pøbel, der huserer på de sociale medier. Min rolle var skrevet på forhånd, og jeg takkede derfor nej til mediernes selvbestaltede standret.

Jeg gjorde en undtagelse med Dagbladet Politiken. Belært af erfaringen bad jeg om at få spørgsmålene skriftligt, ligesom jeg insisterede på at svare skriftligt. Jeg modtog spørgsmålene, skrev mine svar, men før jeg sendte dem, ville jeg gerne vide nøjagtig, hvor meget plads der stod til min rådighed, så jeg selv kunne redigere i mine svar, hvis de var for lange. Derefter blev interviewet brat aflyst.

Jeg skrev til journalisten, at det var fint med mig, og at jeg i stedet ville bringe hans spørgsmål og mine svar på min Facebookside. Hans svar var bemærkelsesværdigt: “Der er nok mange, der vil være interesserede i dem, så det lyder som en god ide.” Det er jo en paradoksal strategi for et moderne massemedie, der gerne vil have læsere: Der er mange, der er interesserede i dine meninger, så derfor vil vi ikke bringe dem.

Nu kan I læse interviewet her:

POLITIKEN: Nu er der faldet dom og brødrene blev idømt 14 års fængsel for manddrab. Under retssagen blev der spurgt til især den ældste brors holdninger og tatoveringer, men der blev ikke fremlagt noget, der antydede et racistisk motiv for den frygtelige forbrydelse i Nordskoven. Du har tidligere argumenteret for et racistisk motiv. Hvad siger du nu?

MIT SVAR. Dommen ændrer intet. Spørgsmålet, om der forelå en hadforbrydelse, var på forhånd afvist af anklager og politi. Da det ikke spillede nogen rolle under retssagen, er et eventuelt racistisk motiv hverken blevet bevist eller modbevist.

POLITIKEN: Når du har talt om racisme som motiv, hvad har du så egentlig bygget den vurdering eller konklusion på?

MIT SVAR: Den ene af gerningsmændene havde hagekors og racistiske slogans tatoveret på kroppen. Han var fan af den racisme-dømte koranafbrænder Rasmus Paludan. I daglig tale refererede han til den myrdede med den nedsættende betegnelse Neger-Philip. Under den dødbringende mishandling placerede morderne deres knæ på ofrets strubehoved i en åbenlys kopi af politimordet på George Floyd, der i USA udløste omfattende anti-racistiske demonstrationer. Det er politiets, anklagemyndighedens og dansk presses påstand, at intet af alt dette havde noget med mordet at gøre. Da brødrene med indlagte ølpauser koldsindigt torturerede deres offer til døde, spillede deres grundholdninger og racistiske menneskesyn så slet ingen rolle? Det er jo et interessant syn på den menneskelige psyke, som nok ikke holder andre steder end i en dansk retssal. Hvad nu hvis ofret for den swastiska-smykkede morder havde været jøde, var det så også blevet anset for landsforræderi at spørge til et racistisk motiv? Hvad var de nazistiske sympatier, som den ene af gerningsmændene skiltede så åbenlyst med, udtryk for, om ikke racisme? Dansk humor? Er det den lære, vi skal tage med os fra Bornholm? Danskere er humorister, og derfor kan vi ikke også være racister?

POLITIKEN: Får det dig til at ændre holdning, at politi, forsvarere, anklager og pårørende til såvel offer som gerningsmand siger, at den ældste bror og offeret var bedste venner, og intet tyder på et racistisk motiv?

MIT SVAR: Philips Mbujis barndomsven, Vilain Ndulu, har hele tiden demonstreret sammen med Black Lives Matter. Ingen medier har ønsket at tale med ham. Racismeforskeren Mira Skadegård fra Aalborg Universitet er der heller ingen medier, andre end Arbejderen.dk, der har villet tale med om retssagen, skønt medierne normalt elsker eksperter. Mira Skadegård har et interessant synspunkt på den påstand, at en hvid ikke kan være racist, hvis han eller hun er venner med en sort.
“Jeg er rystet over, at politiet og store dele af pressen ikke forholder sig til racismespørgsmålet i det her mord,” siger hun til Arbejderen. “At de to brødre og den dræbte var venner, er jo ikke noget argument. Det svarer til at sige, at fordi voldtægtsofret kender sin gerningsmand, så er det ikke voldtægt. Det er et absurd argument. Selvfølgelig findes der også racisme mellem mennesker, der kender hinanden eller endda opfatter hinanden som venner.”

POLITIKEN: Det er hævet over diskussion, at den ældste brors tatovering og i øvrigt andre af hans ytringer er udtryk for racistiske holdninger. Men hvorfor mener du, at du kan vide, at det også spillede en rolle for den konkrete forbrydelse?

MIT SVAR: Jeg påpeger sandsynligheden for, at der også er et racistisk motiv, og jeg er ude af stand til at forstå, at et sådant motiv end ikke må undersøges eller benævnes offentligt. Jeg forstår heller ikke, at brødrenes mor aldrig blev indkaldt i retten. Med sine anklager om en voldtægt, hun aldrig anmeldte til politiet, udløste hun jo mordet. Hvad var hendes relation til den myrdede? Tilskyndede hun sine sønner til overfaldet, eller forsøgte hun at holde dem tilbage?
Forestillingen om den sorte mand som et seksuelt rovdyr har altid spillet en stor rolle i hvide mænds fantasi, og over en fjerdedel af de 3600 afro-amerikanere, der i det 20. århundrede blev lynchet i USA, var anklaget for at have forgrebet sig på hvide kvinder. Mordet på Bornholm passer kun alt for godt ind i mønstret. Men sig det højt i Danmark, og du bliver med det samme stillet for mediernes standret. Hvis to mænd af afvigende hudfarve havde tortureret en etnisk hvid dansker til døde, var medierne gået amok, og alle landets mørklødede havde gjort klogt i at gemme sig under sengen de næste par uger. Der er forskel på folk.