Enhedslisten skriver:
Corona-krisen har tydeliggjort den alt for store ulighed, der desværre stadig præger vores samfund. Det kan vi blandt andet se på de ekstraordinært mange mennesker, der har søgt om julehjælp hos forskellige organisationer i år.
Det er godt, at der er hjælp at hente, for dem som har brug for det, men vi er som samfund nødt til at gøre meget mere for at sørge for at sikre, ingen bliver skubbet ud i fattigdom!
Der er forhandlinger om fattigdomsydelserne til februar, hvor vi her i Enhedslisten selvfølgelig vil kæmpe for, at ingen skal være afhængige af andres hjælp, hverken til jul eller på noget andet tidspunkt. Vi kan ikke kalde os et velfærdssamfund, før det er på plads! Derfor vil vi afskaffe kontanthjælpsloftet, integrationsydelsen, uddannelseshjælpen, den gensidige forsørgerpligt og alle de andre fattigdomsydelser.