Af Carsten Jensen

Hele Danmark holder vejret i disse dage.

Er det, fordi vi er bange for, hvordan det skal ende med præsidentvalget i USA, og hvad den trængte tosse Donald Trump nu kan finde på?

Er det, fordi vi er bekymrede for pandemien? Vil den gå amok her, som den gør i resten af Europa?

Er det angsten for de stadig accelererende klimaforandringer, der efterhånden har antaget karakter af en permanent folkeneurose, som ingen lykkepiller vil afhjælpe?

Nej, selvfølgelig ikke.

Hele Danmark holder vejret, mens vi afventer fødevareminister Mogens Jensens skæbne. Vil han ende med at blive pelset, for nu at bruge Ekstra Bladets smagfulde metafor, i lighed med de 17 millioner mink, han har beordret aflivet?

Sådan ser det i hvert fald ud ifølge lederskribenter og medie-kommentatorer, der befinder sig i en eksalteret blodrus som vikinge-bersærker på rød fluesvamp før et afgørende slag.

2020 har været et rigtigt dårligt år for kommentatorerne, ikke fordi der var pandemi, men fordi der ikke var nogen konflikter at spekulere i. Hele nationen stod samlet i overlevelsens navn, og forsøgte man at lave rav i den, risikerede man at blive slået i hartkorn med ekstremisterne i Nye Borgerlige eller Liberal Alliance, og hvis der er noget en ærlig kommentator ikke vil, så er det at høre til på yderfløjene.

Kommentatorer er konforme konsensus-søgere og vil helst være magthavernes rådgivere og fortrolige, ikke deres modstandere. Derfor går de altid kun efter småvildtet, når de lader deres luftbøsser, og lige nu har de en stjernestund: Mogens Jensen er værre end Trump! Med fødevareministerens påbud om uden lovhjemmel at slå landets minkbestand ihjel, har han ført Danmark et afgørende skridt nærmere diktaturet. Hviderusland er en feriekoloni i sammenligning! Åh, hvor vi ryster af ophidselse.

Ja, Mogens Jensen er ikke bare værre end Trump. Han er også værre end Inger Støjberg, hvis lovfuskeri kun gik ud over syriske flygtninge, som i forvejen tilhører bestanden af mistænkelige muslimer berygtet for afvigende adfærd. Men mink-skandalen går ud over den private ejendomsret, og så kan enhver forstå, at nu bliver det alvor. En hel erhvervsgren risikerer at blive udryddet. Og hvad med eksporten, det helligste dyr i alle økonomiske vismænds åbenbaringer?

Hvad siger minkene? Ingen spørger dem, og de kan af gode grunde heller ikke sige noget. De tilhører de arter, vi så nænsomt og dog så hoverende kalder de umælende. Men de svarer alligevel, i deres eget sprog, når de forsøger at flygte fra trange, overfyldte bure, hvor en barbarisk vantrivsel hersker, ud i den natur, de kommer fra, eller i desperat selvdestruktion bider sig selv og deres artsfæller til blods. Minkene sidder på dødsgangen fra første til sidste åndedrag, og de ved det.

Læs på Facebook Sanne Nørregårds beretning. Hun voksede op på en minkfarm og tøver ikke med at betegne behandlingen af dyrene som “grusom dyremishandling”. Eller læs Andrea Baks velresearchede artikel på POV. International om en branche i dyb krise, fordi flere og flere designere, modehuse og butikker fravælger minkpelse i afsky. Kundegrundlaget skrumper dramatisk. Verdens kvinder vender ryggen til minkpelsen i stedet for at bære den.

Det er ikke kun covid-19, der er ved at tage livet af minkbranchen. Den er selv sin egen værste fjende. 15 lande i Europa har allerede forbudt minkavl, her i blandt England, Tyskland, Polen og Schweiz. Var det ikke det, medieopstandelsen i Danmark i virkeligheden skulle handle om? Hvorfor tillader vi den systematiske dyremishandling, som kalder sig minkavl?

Fødevareminister Mogens Jensen er i hele dette spil lige så meget en umælende brik som de dyr, han nu har fældet en dødsdom over. Advarselslamperne har længe blinket, og regeringen har intet foretaget sig. Af en simpel grund. Den er bange for de magtfulde landbrugsorganisationer, der er overbefolket med skruppelløse lobbyister.

Næsten alle de sygdomme og pandemier, vi i historiens løb er blevet hjemsøgt af, kommer fra dyr, vi er kommet for tæt på, i vores forsøg på at tæmme dem, æde dem, udnytte dem eller bare udrydde dem. Epidemier er naturens hævn, og i disse år, hvor den vilde natur drastisk indskrænkes, kommer vi stadig oftere alt for tæt på dyrearter, vi skulle have holdt os fra. Pandemier vil ifølge forskere blive hyppigere og hyppigere.

Hvad hvis det en dag er svinene, der bliver med smittet med covid-19 eller en anden livstruende virus? Så har vi valget mellem fem millioner danskere og 25 millioner svin. Hvem er så den skyldige? Mogens Jensen eller en produktionsform, der har gjort overgreb på naturen til en vaneforbrydelse?

Landbrugets egne rapporter viser, at alene svineproduktionen står for halvdelen af Danmarks årlige CO2-udledning. Holdt vi op med at mishandle svinene i de torturanstalter og dødsfabrikker, dansk svineavl har udviklet sig til, ville vi være godt på vej mod den 70% reduktion af CO2-udledningen, vi har sat os for at nå seneste i 2030.

Er det ikke det, vi skal bruge vores afsked med minkavlen i Danmark til? Et opgør med de landbrugsorganisationer, der midt i klimakrisen samvittighedsløst fortsætter med at undergrave vores livsgrundlag?

Læs Sanne Nørregårds beretning om sin barndom på en minkfarm her.

Læs Andrea Baks artikel på POV. International:
Et andet perspektiv på minkavl i Danmark.