Af Peer Aagaard

Den amerikanske ambassadør her i landet, Carla Sands, har i flere tweets fastslået, at hendes stemme til det amerikanske præsidentvalg, afgivet pr brev til Pennsylvania, ikke er blevet talt med.

New York Times og Berlingske har undersøgt sagen. Begge konstaterer, at Ms Sands’ navn fremgår af listen over modtagne og medtalte stemmer.

Selv efter at have fået forelagt mediernes dokumentation, fortsætter ambassadricen med at tweete det samme budskab.

I en selvstændig Berlingske-artikel konstaterer Jarl Cordua: “Hele Christiansborg glæder sig til at se ambassadøren forlade landet”.

Det er hele Christiansborg ikke ene om. Vi har nok sølvpapirhatte her i landet. Vi behøver ikke at importere dem.

Under den forrige præsident kom hele Danmark på fornavn med USA-ambassadør Rufus Gifford og hans mand Stephen DeVincent.

Den arv er svær at løfte, og de vender næppe tilbage. Gifford har som næstkommanderende for Joe Bidens præsidentkampagne gjort en gigantisk indsats, som sandsynligvis vil blive belønnet med en kabinetspost, men vi får se. En ting er i hvert fald sikker: det sidste vi har brug for er udsendte løgnere, som er så dårlige til at lyve, at de ikke en gang fatter, hvor nemme de er at afsløre, og som derefter fremturer i løgnen.

Pack your bags, Ms Sands. You were so bad at your job that your departure won’t even be noticed until a competent new ambassador takes your place.