Af Jens Sølund, Musiker Anekdoter
Man oplever ind imellem helt urimelige arrangører, fødselarer, jubilarer, værter og andet godtfolk – Heldigvis ikke så tit.
Jeg husker en af slagsen, der var meget utilfreds med Papa Bue, fordi vi ikke spillede “noget ordentligt”.
Vores finer trompetist, Finn Otto Hansen, prøvede at berolige ham og forklarede, at vi desværre havde “Katinka, Katinka” og “Under den hvide bro” på repertoiret.
“Dem kan enhver idiot da spille”, sagde værten.
“Så må DU da kunne spille dem. Jeg skal voldsomt på toilettet lige nu, så kan du ikke lige spille dem imens”, sagde Finn Otto, rakte trompeten over til ham og forsvandt fra scenen.
Det var en meget tavs vært, der forlod scenen…