Af Peer Aagaard på Facebook

Dagens Voxmeter-måling er et godt udgangspunkt for at diskutere, hvorfor folk stemmer, som de gør.

Ofte handler det nemlig ikke om et positivt tilvalg, men om et fravalg.

Det er der flere eksempler på i nedenstående:

Ser man fx på Radikales tilslutning, taler vi nu om en halvering i antallet af mandater siden folketingsvalget sidste år. Det dramatiske fald i opbakning er indtruffet indenfor de sidste par uger, og årsagen er pt på sygeorlov og hedder Morten Østergaard.

Hvor går en hjemløs radikal så vælger hen? Ja, rigtig mange har i hvert fald valg at opsøge Socialdemokratiet, som i denne måling foretager et markant spring opad i forhold til sidste undersøgelse for bare en uge siden.

Meget tæt på hver tredje danske stemmer nu socialdemokratisk. Det er, som Uffe Elbæk ville have sagt, fuldkommen crazy, men det sikrer Mette Frederiksen og hendes støtter arbejdsro til at fortsætte den kurs, de styrer efter.

Blandt de borgerlige er det værd at notere sig, at Kristendemokraterne for anden måling i træk står til at komme i Folketinget? Hvorfor? Partiet har ikke på nogen måde gjort sig bemærket i lang tid. Svaret finder vi to rækker længere nede i skemaet: Venstre står igen til en historisk lav tilslutning. Denne gang på blot 18,5%. Igen må man spørge sig selv: hvor går en utilfreds V-vælger hen? En del af svaret kender vi allerede: De vælger Konservative, som atter står til et flot resultat, men andre er tilsyneladende mere stemt i kristendemokratisk retning.

A propos Venstre kan partiet allerede nu belave sig på yderligere fald i tilslutningen, da manglen på succes, indre fløjkampe og en elendig formand nu for alvor sætter sine spor:

Har alle lagt mærke til, at Jakob Ellemann i fredags på sit partis vegne bakkede stærkt op om regeringens mink-dræber-politik, mens han i dag mener nærmest det stik modsatte? Årsagen er åbenlys: I weekenden rejste der sig et ramaskrig blandt Venstres folketingsmedlemmer, der ser håndteringen af de coronasyge mink som en oplagt måde at markere afstand til regeringen, præcis ligesom Nye Borgerlige og DF har gjort. Ellemann har ladet sig løbe over ende af dette interne ramaskrig, så i stedet for at fremstå som en sikker leder med ro i baglandet, efterlader han nu igen-igen indtrykket af en svagpisser, der helt enkelt ikke har statsmandsformat.

I småtingsafdelingen noteres, at LA stadig ligger og skvulper omkring spærregrænsen. Faktisk er de i denne måling mindre populære end Kristendemokraterne, hvilket vel gør det rimeligt at betragte begge partier som en form for sekt-dannelser fremfor partier, som kan påregne nogen form for indflydelse.

Veganerne bør også være bekymrede. Ikke på noget tidspunkt i nogen måling har de ligget over spærregrænsen. Tænk, hvis de havde tænkt en anelse mindre snævert og lidt mere inkluderende, da de dannede partiet. Havde de kaldt sig Økopartiet, havde deres resultat givetvis set bedre ud.

Bundlinje: I disse timer taler mange borgerlige partier og medier om det stormløb mod regeringen, de agter at foretage til støtte for minkavlerne. Desværre lader de til ikke bare at have iført sig mundbind, men også skyklapper. Tænk, de bilder de sig simpelthen ind, at de rent faktisk har indflydelse. Det har de ikke. En sådan opførsel ser man kun hos partier, som er så vant til at bestemme, at de i deres følelse af magtfuldkommenhed slet ikke er i stand til at navigere, den dag hvor de ikke bestemmer længere.

Spørg de borgerlige hvad deres konkrete plan for håndteringen af COVID-19 gør ud på, og svaret er tavshed. De har kun sporadisk, gold modstand at byde ind med uden noget at sætte i stedet. Sådan genvinder man ikke magten. Dette er en af utallige grunde til, at Mette Frederiksen fortsat ikke behøver at føle sig det mindste truet. Det er godt nyt for økonomer, aktie-ejere og andet godtfolk. Som nation betragtet er Danmark et meget solidt og stabilt land midt i et frådende hav.