Af Peer Aagaard på Facebook

I aftes skete der det uhørte, at samtlige de tre store landsdækkende amerikanske tv-stationer ABC, NBC og CBS valgte at afbryde transmissionen af en amerikansk præsidents pressekonference.

Alle tre gjorde det med den begrundelse, at præsidenten løj så groft, at der var tale om direkte demokrati-undergravende adfærd.

Samtidig oplever vi nu det klædelige og glædelige, at adskillige danske medier (selv TV2!) endelig, ENDELIG træder ud af deres tilstræbte neutralitet og siger sandheden:

Donald Trump opfører sig som en bindegal diktator. Han er farlig for det amerikanske demokrati og en løgner og bedrager.

For et kæmpestort flertal af danskere er dette ikke noget nyt. Mange af os har sagt det i årevis. Alligevel har mange danske medier reduceret den slags indsigelser til holdninger i en politisk debat, hvor den enes mening havde ligeså stor validitet som den andens.

De forstod aldrig, at debatten om de senere års amerikanske politik på lange stræk slet ikke har handlet om rød mod blå. Det har drejet sig om en en megalomanisk serie-løgners vanvids-verden kontra fakta.

Alt for længe er Trumps titusindvis af løgne blevet accepteret af alt for mange medier med et skuldertræk. Herregud, det var jo lissom bare mandens facon, ikke sandt? Og hvem ønskede for resten af blive udsat for de dynger af shit og direkte trusler, som frådende, forblindede Trump-tilhængere i årevis har hældt udover mandens kritikere?

Alt for længe har alt for mange medier i ind- og udland ladet Trump og hans tilhængere komme til orde i en naiv tro på, at amerikanske politik handlede om en banal kamp mellem borgerlige og “socialister” (hvilket i Trumps verden betyder alt til venstre for hans højre-ekstreme, nationalistiske, totalitære samfundssyn).

Det gjorde det ikke, ligeså lidt som det handlede om forskellige tolkninger af fakta. Det handlede heller ikke om “fake-news” – et prædikat som Trump ofte har hæftet på ethvert forsøg på at korrigere det væld af løgne, som han selv har udsendt.

Det handlede om noget større. Det handlede om en præsident og leder af den såkaldt frie verden, som fra første dag har forsøgt at undergrave demokratiet og den frie presse i sit eget land, og som dermed udgør intet mindre end en trussel mod verdensfreden.

I disse timer lader den sandhed endelig til at gå op for selv såkaldt neutrale medier og måske vigtigere: også for mange af de borgerlige, der med en katastrofal mangel på forståelse for det store billede har lagt spalter til præsidenten og hans tilhængere.

Nu er det store spørgsmål blot, om den erkendelse kommer for sent? Hvad hvis Trump rent faktisk viser sig at have fået flest valgmænd, når regnestykket endelig kan gøres op? – Så står USA og verden med en anti-demokratisk diktatortype som leder, og ingen kan gøre noget ved det. Hvilke grufulde konsekvenser kan det ikke få?

Vi kender alle navnene på de danske politikere, kendisser, meningsdannere og mediere, som i de senere år har taget Trumps parti. I dag peger historiens anklagende pegefinger ubønhørligt på dem: Hvordan kunne I være så dumme, så forblindede, så naive?

For analytikere med et historisk overblik er det nærliggende at drage paralleller til 1930’erne, hvor de samme typer alt for længe tog Hitlers og nazisternes parti. De indså ikke faren, før det var for sent.

Vi skal ikke glemme opgøret med disse anti-demokrater, men lige nu står der mere på spil: Vi holder vejret, mens vi venter på den endelige afgørelse af det amerikanske valg. Falder det ud til Bidens fordel, må demokratisk-sindede kræfter bakke ham op i erkendelsen af, at han måske ikke er det bedste valg, men det eneste valg. Vinder Trump, skal USA og verden igennem endnu fire års stormløb. Vi kan kun håbe, at det ender godt, mens vi stedse holder fast i den alvor, saglighed, besindighed og vedholdenhed, som bør være hjørnestenene i kampen for det demokrati, vi skatter så højt.