Den går ikke, Tesfaye!

Af Sikandar Siddique, Frie Grønne

Regeringen angriber videnskaben – og fjerner forskningsrapport om social kontrol, som de selv har bestilt, fordi de er uenig i konklusionerne om, hvordan man kan bekæmpe det.

Det lyder jo nærmest som om, Trump har inspireret vores socialdemokratiske regering, som åbenbart kun vil bruge fakta og videnskab, der passer ind i deres egen virkelighedsopfattelse.

Fair nok at regeringen ikke vil følge anbefalingerne om, at man kan bruge modersmål- og koranundervisning til at begrænse social kontrol – det er et politisk valg – men at fjerne rapporten helt, er meget besynderligt. Og hvis den sociale kontrol fortsætter, så må regeringen også tage noget af ansvaret på sig, når man nægter at gøre det, forskerne anbefaler.

“Normalt vil et ministerium offentliggøre den forskning, den selv har bestilt. Her bliver det tilsyneladende fjernet af politiske årsager. Det er opsigtsvækkende,” siger en af landets førende eksperter, mens der fra forskningsverdenen bliver sat fokus på, at forskningsfriheden er under angreb.

Tesfaye siger selv, at “vi står midt i en vigtig frihedskamp mod social kontrol”, men hvorfor så ikke prøve at gøre alt for at stoppe det – også selv om det betyder, at metoderne ikke matcher ens egen virkelighedsopfattelse?

Det er skuffende og useriøst.

%d bloggers like this: