Af Carsten Jensen

Når du står op i dag, tænker du det måske ikke på det. Men dette er den vigtigste dag i dit liv.

Der er præsidentvalg i USA, og nogen siger, at det er det vigtigste valg i amerikansk historie, der vil afgøre, om USA også i fremtiden vil være et demokratisk land.

Ja, okay, tænker du. Men jeg er jo ikke amerikaner.

Nej, vi er ikke amerikanere. Vi er danskere – og europæere. Selvfølgelig vil det være vigtigt, hvem der styrer i USA.

Men den vigtigste dag i vores liv?

Politikere kommer og går. Snart er det højrefløjen, der er ved magten. Snart er det venstrefløjen. Livet fortsætter. Man forelsker sig, bliver gift, får børn, bliver skilt igen, børnene flytter hjemmefra, man hælder rødvin eller bajere i sig, skifter job, er tilfreds eller utilfreds med tilværelsen. Sådan er livet.

Hvordan skal vores livsforløb og hverdag kunne blive så dramatisk påvirket af et valg på den anden side af Atlanterhavet?

Det er ikke kun demokratiet, der i dag står på spil i USA. Det er klodens fremtid. Det er derfor, at i dag er den vigtigste dag i vores liv, ikke kun fordi valget i USA er det vigtigste i landets historie. Men fordi det også er det vigtigste valg i verdenshistorien. Udfaldet vil være mærkbart ikke kun om hundrede år, men om tusind år.

Vi har kun så få år tilbage, hvis vi skal nå at bremse de accellererende klimaforandringer, der er i færd med at undergrave civilisationens fremtid. Donald Trump kalder klimaforandringerne for fup og bakker aktivt den fossile brændstofindustri op. Får USA, der sammen med Kina har verdens største CO2-udslip, fire år til med Trump, er spillet slut. Så har vi ingen fremtid. Vi vil ikke kunne holde klodens temperaturstigning nede på de 1.5 grader celsius, hvor livet stadigvæk er tåleligt. Temperaturen vil stige. Og stige. Og stige igen, indtil selv vores mest desperate forsøg på tilpasning vil komme til kort.

Det er det, amerikanerne stemmer om i dag. Vores og vores børns, børnebørns og oldebørns fremtid.

Jeg husker stadig en tidlig novembermorgen for snart mange år siden, da jeg vækkede min 12 år gamle datter med nyheden om Barack Obamas valgsejr. Hun græd af glæde. Hun vidste godt, at hendes eget liv ville blive påvirket af en præsident med udsyn og menneskelighed. Jeg husker også valgnatten for fire år siden, hvor jeg blev holdt vågen af sms´er, der natten igennem bippede ind på min mobil. “Det er løgn. Det ser ud, som om idioten vinder!” skrev hun desperat ved tre-tiden. Så blev klokken fem, og Trumps sejr stod klar. “Nu ryger jeg en kæmpe-joint,” skrev hun sønderknust. “Det må du ikke, “ svarede jeg. “Det er netop sådan, han vil have dig til at reagere, så du synker hen i passivitet og indadvendthed.”

Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan min datter vil reagere, hvis Donald Trump vinder i nat.

De sidste fire år har været lammende. Trump har ikke startet nogen atomkrig, men ellers har han nogenlunde levet op til alle vores værste forventninger, hvis han da ikke ligefrem har overgået dem. Alle de værdier, der er bærende i et demokrati, har han forsøgt at udskifte. Fællesskabsfølelse er afløst af polarisering, ansvarsfølelse og omsorg af had, frygt, korruption og racisme. Løgnen hersker over alt.

Et hyppigt mål for Trumps løbske angreb er etniske minoriteter. Selv tilhører han også en minoritet, ikke en etnisk, men en etisk, et moralsk mindretal af afstumpede, racistiske, fortrinsvis ældre hvide mænd. Nogle støtter Trump, fordi de er hægtet af udviklingen og kæmper med en lurende følelse af selvforagt, som de nu får en chance for at forvandle til foragt for alle, der ikke er kopier af dem selv. Andre, og det er de vigtigste af præsidentens støtter, hører hjemme på Wall Street, arrogante multimilliardærer, som er parate til at ofre ikke blot demokratiet, men også vores alles liv og velfærd, blot deres ekstravagante profitter kan fortsætte deres himmelflugt. Med neoliberale argumenter forsvarer de en produktionsmåde, der har forvandlet sig til en juggernaut-lignende dødsmaskine. De er menneskehedens sande fjender, og Trump er deres talsmand.

Den alderdomssvækkede Joe Biden ligner ikke nogen oplagt modkandidat. Men heldigvis har han åbnet op for de progressive kræfter i sit parti og stiller med et program fyldt med vigtige og nødvendige reformer inden for klima, sundhed, uddannelse og infrastruktur.

Næsten 100 millioner mennesker har allerede brevstemt. Det amerikanske demokrati mobiliserer, og måske bliver dagen i dag en af de smukkeste dage i landets historie, hvor befolkningen mod alle odds beviser sit demokratiske sindelag. I dag kan også blive en af de grimmeste i amerikansk historie, hvor væbnede højremilitser intimiderer vælgere, byer forvandler sig til slagmarker, og et altid beredvilligt politi skyder løs.

Vi ved hverken, hvad denne eller de kommende dage bringer. Donald Trump er den store ukendte faktor i den horror-film, som verdenshistorien brat har forvandlet sig til. Vi er låst inde i biografen, og udgangene er spærret.