Skolen har sin egen ytringsfrihed

Af Alexander von Oettingen på Facebook

Kære danske lærer og folkeskole, lad være med at vise de tegninger. Det krænker og det er farligt. Man kan godt undervise i ytringsfrihed og demokrati uden at vise alt! Ytringsfrihed ytrer sig også ved, at man “ikke” viser og “ikke” siger, selvom man godt må vise og kunne sige! Skolen har sin egen ytringsfrihed!

Jeg er blevet kaldt idiot, useriøs, får og meget andet. Nogen er blevet sure, har skrevet uforskammede mails og andre har bakket modigt op. Tegningerne deler vandene og spørgsmålet om de skal vises i undervisningen er kontroversielt. Det er næsten umuligt, at nuancere sit standpunkt på FB, men jeg vil prøve. Ikke fordi jeg har sandheden, men fordi det er vigtigt:

  1. Jeg skelner kategorisk mellem folkeskolen og andre institutioner. Tegningerne må gerne vises i undervisningen på gymnasiet, professionshøjskolen eller universitetet. Her er det voksne, der underviser voksne. Her er ingen lærer eller elever, men voksne mennesker. Sådan er det ikke i skolen, her går børn – de har undervisningspligt – og derfor må man træde varsomt.
  2. Fordi noget er kontroversielt og omdiskuteret i samfundet, er det ikke et argument for, at det vises i skolen. I moderne demokratiske samfund hænger politik og pædagogik netop ikke 1:1 sammen.
  3. I skolen skal man ikke lærer alt, men man skal lære det, der udvider ens forståelses- og handlingshorisont og gør én i stand til at lære videre. Derfor skal man bl.a. lære om kristendom, religioner, om kritik, ytringsfrihed, om at lytte og at tale mv. Det kræver et klassefællesskab, der frem for alt er trygt og rart at være. Et fællesskab, hvor ens kulturelle og religiøse baggrund bliver respekteret og ikke krænket.
  4. Grænsen for hvad der – didaktisk – kan vises i skolen og ikke vises er flydende. Noget bliver bestemt af indholdet og noget andet af tiden. Forskellige tider har set forskelligt på den sag, fordi der ikke findes en entydig grænse i et moderne samfund. Men der findes centrale pædagogiske/ didaktiske principper. (i) Indholdet i skolen skal ikke affirmere bestemte værdier, men frisætte barnets læringsproces. (ii) Indholdet skal forbinde tiderne (fortid/nutid) og pege ud mod elevernes fremtid. (ii) Indholdet skal altid behandles nuanceret og må ikke idealisers. Disse tre principper ligger fx bag skolens lærerplan.
  5. Læreren har metodefrihed. Det betyder, at hendes frihed er begrænset. Hun kan ikke gøre hvad som helst, men må se på indholdet og de konkrete elever hun underviser. Metodefriheden er ikke friheden til at vise alt, men til at vise det, der er faglig relevant (læreplanen) og som samtidig anerkender de konkrete elever i den konkrete undervisning.

Når jeg tager afsæt i disse punkter, så plæderer jeg for, at man ikke viser de tegninger i skolen, men at man går andre didaktiske veje for at lære eleverne fagenes erkendelses- og handlingsformer og modet på fremtiden. Og at man som lærer sikrer et trygt klassefællesskab.

PS: Disse 5 punkter har jeg ikke selv fundet på. Det er mit forsøg på at sammenfatte væsentlige erkendelser fra den pædagogiske og didaktisk litteratur. Punkterne kan sagtens udvides, diskuteres og kritiseres.
PSS: Jeg er også rystet over, at en dygtig medarbejder fra KP er blevet truet og tvunget til at leve under hemmelig adresse, fordi hun har vist tegningerne. Det er dybt tragisk.