Af Jan Poulsen på Facebook

Det er en af historiens store, banebrydende og definerende plader, der i dag fylder rundt. Den 8. oktober 1980 udgav det amerikanske band TALKING HEADS deres fjerde lp, Remain In Light, der ikke bare introducerede en ny retning for bandet, men også en åbning til en meget bredere definition af ”rock”.
Bandet var godt fem år gammelt på det tidspunkt og havde udsendt tre mere end glimrende lp’er – 77 (1977), More Songs About Buildings And Food (1978) og Fear Of Music (1979) – og givet bare én dansk koncert (Roskilde Festivalen i 1979) som kvartet, men nu var intet længere, som det havde været.
Bortset fra at Brian Eno, som havde produceret de to foregående lp’er til UG, stadig havde dén kasket på og sammen med sanger og de facto-leder David Byrne havde taget styringen i endnu højere grad.
Det gav store, uoprettelige interne problemer, som bandet aldrig kom over, og som stadig her 40 år efter martrer bassisten Tina Weymouth og ægtemanden og trommeslageren Chris Frantz, som det fremgår af hans helt nye og ulideligt bitre bog, Remain In Love (White Rabbit, 2020).
Til gengæld vandt musikken. På Remain In Light inviterede Talking Heads ny inspiration, nye rytmer og nye folk ind i folden. Først og fremmest havde bandet vendt blikket mod Afrika, og lp’en står som en på det tidspunkt helt unik fusion af intellektuel hvid rock med en snert af electronica og polyrytmisk svedig sort funk.
Kapaciteter som guitaristen Adrian Belew, som kom fra Frank Zappa og David Bowie, sangerinden Nona Hendryx og den enestående trompetist Jon Hassell draperede lp’en i helt nye klæder og farver, og sjældent havde et bands udtryk forandret sig så markant fra ét album til det næste på bare et år.
Publikum var begejstrede, og hitlisterne rundt omkring i verden tog også godt imod både singlen Once In A Lifetime og selve lp’en. Talking Heads blev med ét hvermandseje, og en samtidig turné, hvor kvartetten var svulmet op til et bigband på otte-ni personer, blev et sandt triumftog.
Remain In Light er i dag lige så frisk, rig og eventyrlig som dengang i 1980, hvor lp’en udkom som en stor overraskelse for bandets fans. For selv om vi havde fået en lille forsmag på udtrykket i sangen I Zimbra på Fear Of Music, vidste ingen af os, at dét reelt var vejen frem.
I dag genhører vi Remain In Light for gud ved hvilken gang og med lige så stor glæde. Har du ikke pladen ved hånden, er der en video-smagsprøve nedenfor såvel som lp’ens dramatiske afslutningsnummer The Overload.
”And the heat goes on…And the heat goes on…And the heat goes on… And the heat goes on…And the heat goes on…And the heat goes on…”