Af Søren Kjær Jensen

Jeg er netop blevet opereret i hjertet og er stadig ved at forsøge at forstå, at jeg er blevet velsignet med et bedre liv som en gave fra fællesskabet, skatteyderne og de levende mennesker i sundhedsvæsenet. Mit møde med den professionelle kultur på Hjerteafdelingerne på Gentofte Hospital blev en privat påmindelse om værdierne i mit virke, som handler om at hjælpe professionelle, børn og borgere med bedre kommunikation og samarbejde: Venlighed er smitsomt. Venlighed løfter den professionelle kvalitet. Venlighed gør en travl hverdag meningsfuld.

Da jeg skulle tale mit frygtsomme hjerte til ro, inden jeg lagde mig på operationsbordet, hjalp det at høre portører, sygeplejesker og læger tale venligt og humoristisk sammen. Hjertet hører ikke tal og procenter. Da jeg fik at vide at der var gode chancer for en vellykket operation, hørte mine emotioner ikke statistik, men sansede kun truslen om død eller pacemaker. Men varmen og empatien i personalets stemmer og øjne forsikrede mig om at jeg tog det rette valg, ved at få brændt en del af mine nerveceller i hjertet over. Min rationalitet kunne derfor tale mine emotioner til ro og acceptere at alt i livet kommer med en risiko og at turde er at leve fuld og helt. Så jeg lagde mig på bordet og begyndte at lave sjov med personalet. Venligheden smittede og gik i ring.

Jeg vågnede med glæde i sindet og et hjerte som pludselig var roligt. Krop og sind er ét, selv om vi tror at fornuft og følelse er adskilt. I det følgende døgn bemærkede jeg detaljer i personalets omgang med hinanden: En sygeplejeelev havde svært ved at måle et EKG på min stuekammerat. En sygeplejerske assisterede hende og forklarede venligt, hvordan målestøj kan minimeres og hvilke ‘blips’, bakkedale og toppe som er vigtige at fokusere på. Da de var færdige, sagde hun med varme i stemmen: “Så har vi lært dét”. Et vigtigt signal som omfavnede både den lærende unge kvinde og den halvfjerdsårige patient i et fælles ‘Vi’.

Ude på gangen hilste rengøringspersonale og læger på hinanden “Nej hvor er det godt at se dig igen, har du haft det godt?”, “Ja, det er rart at være her igen”. Da jeg skulle udskrives, bad jeg læger og sygeplejersker om at dele min ros til dem med andre kolleger: “I viser i praksis, hvordan en kultur kan gøres professionel og venlig at være i, for både borgere og personale. Husk at dele denne feedback med hinanden”. Nogle virkede overraskede, fordi de oftest skal håndtere frygt og dermed klager. En sygeplejerske fortalte mig: “Det er meget travlt og stressende at have så meget at lave og vi bliver hele tiden afbrudt” -hvorpå hendes telefon ringede. Hun vendte tilbage og sagde: “Men det er rart at have kolleger som er søde. Da jeg blev uddannet, talte man ikke pænt til elever og studerende, vi var bare til besvær. Men nu får vi alle sammen noget ud af at være venlige”. Så husk at dele venlighed med hinanden. Det smitter og det er godt for hjertet.