Af Martin Lykkegaard Krat

Premier League-optakt. Velvidende hvor sløv jeg er til at få skrevet dem færdige, så må jeg hellere starte i god tid selvom, der er lidt mere end to uger til sæsonstart, men svarer det til et hold om dagen. Det er egentlig er for tidligt at spå. Især når transfervinduet strækker sig ind i Oktober. Men BY POPULAR DEMAND.

MESTERSKABSFAVORITTERNE 20/21 COVID-19 EDITION

Chelsea

Also Known As ‘Arbejderklubben’ blandt Amager Fælleds mest markante venner. Chelsea er ikke den største favorit efter Liverpools suveræne,

Premier League-optakt. Velvidende hvor sløv jeg er til at få skrevet dem færdige, så må jeg hellere starte i god tid selvom, der er lidt mere end to uger til sæsonstart, men svarer det til et hold om dagen. Det er egentlig er for tidligt at spå. Især når transfervinduet strækker sig ind i Oktober. Men BY POPULAR DEMAND.

MESTERSKABSFAVORITTERNE 20/21 COVID-19 EDITION

Chelsea

Also Known As ‘Arbejderklubben’ blandt Amager Fælleds mest markante venner. Chelsea er ikke den største favorit efter Liverpools suveræne, men lidt falske, mesterskab, men skal man skal man vove pelsen, så er Chelsea ikke det værste bud. Frank Lampard havde en godkendt debutsæson, selvom han virkede en anelse taktisk underfrankeret og forstenet, når Chelsea kom bagud. Selvom Lampards Chelsea faktisk præsterede dårligere end forgængeren den storrygende Maurizio Sarri, så havde han en del goodwill at tære på, og samtidig med, kan han ikke lastes af de lidt for hyppige forgængeres idiosynkratiske valg af spillere som eksempelvis Jorginho og Marcos Alonso. Efter en lang transferembargo, så kan Chelsea igen handle, og de har været tidligt ude, mens de fleste af Premier League-holdene har afventet konsekvenserne af corona og lige tjekket op på likviditeten, så har den hovedrige olie- gas- og vandmester Roman Abramovich igen åben for sluserne og sat klubbens femme fetale Marina Granovskaia i gang med forstærke en trup, der godt kunne bruge noget re-vitalisering, selvom Frank Lampard fik sluset flere af klubbens egne som Mason Mount, Tammy Abraham, Reece James og Fikayo Tomori mere eller mindre succesfuldt ind på holdet. Første mand blev playmakeren Hakim Ziyech (Ajax), der nok bliver parkeret ude på højre kant, og skal ses som en direkte afløser for Willian (Arsenal). Så kom Timo Werner (RB Leipzig) til. Her udnyttede Chelsea, at Liverpool lige skulle finde pengene i driften først eller søge sommerhjælpepakke hos Joy Mogensen, og det kunne ikke gå stærkt nok for tyskeren, der ikke engang gad at spille sæsonen færdig, så de onde onde onde ENERGIDRIKSKAPITALISTSVIN fra Leipzig måtte forsøge sig at komme i Champions League-finalen med slangemennesket Yussuf Poulsen i angrebet. Karl Marx, arbejdsløse tyskere og fodboldidealister siger selvfølgelig thumbs up for den. Det store scoop – og afgørende – for nærværendes fidus til Chelsea som vinder er i skrivende stund ved at lave en aftale med den tyske spielmacher den 21-årige Kai Havertz, der kommer fra den ikke helt lige så onde klub Bayer Leverkusen (selvom de både laver myrelokkedåser og samarbejdede med nazisterne) for cirka €100 mio. Ungtyskeren kan det meste, og får måske endelig helet det sår hos Chelseas fans, efter José Mourinho besluttede sig for, at den pigmentfattige Kevin De Bruyne ikke var god nok til Chelsea.

Hvis det ikke bliver til noget stort for Chelsea, så er det fordi, at deres defensiv ikke var noget at råbe hurra for. Uanset om de spillede med tre, fire eller fem mand nede i forsvaret. Der spekuleres allerede voldsomt i, at Chelsea vil betale €50 mio. For Ben Chilwell (Leicester) og som ikke andet, så vinder man med et kussehår foran Manchester United for at spille med den mest overvurderede venstre back. Til at stabilisere og organisere forsvaret, så overvejer man den aldrende Thiago Silva (Paris Saint-Germain), hvis man ikke har posttraumatisk stress efter årene med David Luiz, så er det en nogenlunde idé. I det mindste får man en spiller med smukt glitrende hud. Hvem der skal være hans makker er et lidt større mysterium. Andreas Christensen gjorde det ikke godt i sidste sæson, men det gjorde Kurt Zouma eller Antonio Rüdiger heller ikke. Man skal ikke bliver overrasket hvis alle tre er sendt væk om to måneder. De uddannelsespenge der falder af ved et eventuelt salg af Andreas Christensen kan meget vel blive Brøndbys største engangsindtægt i år. De burde rejse en statue af ham. Og så rive den ned, når han så skifter til FCK om fem år. Af nye navne til positionen spekuleres der mest i giganten Kalidou Koulibaly (Napoli) og John Stones (Al-Manchester). De fleste alarmklokker bør måske ringe, når Pep Guardiola, trods offensive kvaliteter, ikke kan bruge en forsvarsspiller.

Men det er selvfølgelig også ligemeget, hvis man ikke har en målmand, der kan redde bolden. Kepa Arrizabalaga rustede hurtigere end en Alfa Romeo, og hvor kører man en målmand hen, der kostede €80 mio uden at lave en total afskrivning? I den perfekte verden, så sagde Atletico Madrid ja til, at Arrizabalaga var en del af pakken for at få Jan Oblak den anden vej. Man må håbe for Chelsea, at Per Hækkerup ikke er død og er blevet chefforhandler for Madrids næststørste klub. Lykkes det ikke, så kunne André Onana (Ajax) godt være en plan B, selvom det nok ville være det største spørgsmålstegn siden man spillede med den halvsøvnige Ed de Goey.

Der er mange ting, der skal lykkedes for mesterskabet ender i Chelsea, men de har den fordel, at de ved, hvad der skal til og får et godt mix for ungdom, rutine og sult. Det kan man komme langt med. Selv i Premier League. Worst case er, at vi skal trækkes med Olivier Girouds reduceringsmål efter to Willy Caballero-drop. Og Lampard er fyret til April og erstattet af Guus Hiddink.

lidt falske, mesterskab, men skal man skal man vove pelsen, så er Chelsea ikke det værste bud. Frank Lampard havde en godkendt debutsæson, selvom han virkede en anelse taktisk underfrankeret og forstenet, når Chelsea kom bagud. Selvom Lampards Chelsea faktisk præsterede dårligere end forgængeren den storrygende Maurizio Sarri, så havde han en del goodwill at tære på, og samtidig med, kan han ikke lastes af de lidt for hyppige forgængeres idiosynkratiske valg af spillere som eksempelvis Jorginho og Marcos Alonso. Efter en lang transferembargo, så kan Chelsea igen handle, og de har været tidligt ude, mens de fleste af Premier League-holdene har afventet konsekvenserne af corona og lige tjekket op på likviditeten, så har den hovedrige olie- gas- og vandmester Roman Abramovich igen åben for sluserne og sat klubbens femme fetale Marina Granovskaia i gang med forstærke en trup, der godt kunne bruge noget re-vitalisering, selvom Frank Lampard fik sluset flere af klubbens egne som Mason Mount, Tammy Abraham, Reece James og Fikayo Tomori mere eller mindre succesfuldt ind på holdet. Første mand blev playmakeren Hakim Ziyech (Ajax), der nok bliver parkeret ude på højre kant, og skal ses som en direkte afløser for Willian (Arsenal). Så kom Timo Werner (RB Leipzig) til. Her udnyttede Chelsea, at Liverpool lige skulle finde pengene i driften først eller søge sommerhjælpepakke hos Joy Mogensen, og det kunne ikke gå stærkt nok for tyskeren, der ikke engang gad at spille sæsonen færdig, så de onde onde onde ENERGIDRIKSKAPITALISTSVIN fra Leipzig måtte forsøge sig at komme i Champions League-finalen med slangemennesket Yussuf Poulsen i angrebet. Karl Marx, arbejdsløse tyskere og fodboldidealister siger selvfølgelig thumbs up for den. Det store scoop – og afgørende – for nærværendes fidus til Chelsea som vinder er i skrivende stund ved at lave en aftale med den tyske spielmacher den 21-årige Kai Havertz, der kommer fra den ikke helt lige så onde klub Bayer Leverkusen (selvom de både laver myrelokkedåser og samarbejdede med nazisterne) for cirka €100 mio. Ungtyskeren kan det meste, og får måske endelig helet det sår hos Chelseas fans, efter José Mourinho besluttede sig for, at den pigmentfattige Kevin De Bruyne ikke var god nok til Chelsea.

Hvis det ikke bliver til noget stort for Chelsea, så er det fordi, at deres defensiv ikke var noget at råbe hurra for. Uanset om de spillede med tre, fire eller fem mand nede i forsvaret. Der spekuleres allerede voldsomt i, at Chelsea vil betale €50 mio. For Ben Chilwell (Leicester) og som ikke andet, så vinder man med et kussehår foran Manchester United for at spille med den mest overvurderede venstre back. Til at stabilisere og organisere forsvaret, så overvejer man den aldrende Thiago Silva (Paris Saint-Germain), hvis man ikke har posttraumatisk stress efter årene med David Luiz, så er det en nogenlunde idé. I det mindste får man en spiller med smukt glitrende hud. Hvem der skal være hans makker er et lidt større mysterium. Andreas Christensen gjorde det ikke godt i sidste sæson, men det gjorde Kurt Zouma eller Antonio Rüdiger heller ikke. Man skal ikke bliver overrasket hvis alle tre er sendt væk om to måneder. De uddannelsespenge der falder af ved et eventuelt salg af Andreas Christensen kan meget vel blive Brøndbys største engangsindtægt i år. De burde rejse en statue af ham. Og så rive den ned, når han så skifter til FCK om fem år. Af nye navne til positionen spekuleres der mest i giganten Kalidou Koulibaly (Napoli) og John Stones (Al-Manchester). De fleste alarmklokker bør måske ringe, når Pep Guardiola, trods offensive kvaliteter, ikke kan bruge en forsvarsspiller.

Men det er selvfølgelig også ligemeget, hvis man ikke har en målmand, der kan redde bolden. Kepa Arrizabalaga rustede hurtigere end en Alfa Romeo, og hvor kører man en målmand hen, der kostede €80 mio uden at lave en total afskrivning? I den perfekte verden, så sagde Atletico Madrid ja til, at Arrizabalaga var en del af pakken for at få Jan Oblak den anden vej. Man må håbe for Chelsea, at Per Hækkerup ikke er død og er blevet chefforhandler for Madrids næststørste klub. Lykkes det ikke, så kunne André Onana (Ajax) godt være en plan B, selvom det nok ville være det største spørgsmålstegn siden man spillede med den halvsøvnige Ed de Goey.

Der er mange ting, der skal lykkedes for mesterskabet ender i Chelsea, men de har den fordel, at de ved, hvad der skal til og får et godt mix for ungdom, rutine og sult. Det kan man komme langt med. Selv i Premier League. Worst case er, at vi skal trækkes med Olivier Girouds reduceringsmål efter to Willy Caballero-drop. Og Lampard er fyret til April og erstattet af Guus Hiddink.